RIGSRETSDOMMENE De følgende Dage hengik under Afventning paa, hvad Stangs Arbeide med den nye Regjering maatte kunne bringe. Af mine Optegnelser kan hidsættes fra 25 Marts: „l Eftermiddag havde jeg en Samtale med Ole Ring, der gjennem ugunstige Omstæn- digheders Medfør er havnet i Statsrevisionen som Kopist. Bl. a. kom vi ind paa Spørgsmaalet om Johan Sverdrups Personlig- hed. Ring sagde, at denne bestandig under sin Opposition var seet ned paa og haanet, og at han derfor havde villet tvinge sig selv frem, om saa hele Samfundet ramlede; men i det samme Øieblik, Sverdrup saa sig ane.rkjendt, var dette forbi, og han vilde da vise en Moderation, der maatte vække Forbauselse. Ingen vilde nu kunne skaffe saa gode Vilkaar som Sverdrup, hvis Kongen vendte sig til ham. Det kan være noksaa godt at nedskrive disse Bemærknin- ger, uagtet jeg ikke tror paa deres Rigtighed Sverdrups Maade- hold er visselig kun en Frase, og naar det nu fremkommer gjennem Ole Rings Mund, kan det nok være, at det maa hen- føres til samme C1ruppe som den Tale, man nu for Tiden hører om, at Sverdrup beklager, at han ikke har Kongens Øre under de nuværende Forhold.“ Kongen vendte atter tilbage, og 27 Marts har jeg skrevet: „Jeg fortalte Kongen, hvad Ole Ring havde sagt om Johan Sverdrup Men han troede ikke, at det var den rette Opfatning af denne Mand, i hvem han imidlertid saa en betydelig Per- sonlighed. Baade Kongen og jeg havde hørt et Rygte om, at Sverdrup agtede at søge Audiens. Men ingen af os troede det. „l-lan kan jo komme,“ sagde Kongen.“ Derefter følger under 28 Marts en Notits om en Samtale, jeg den foregaaende Dag havde havt med Kongen, som „kaldte mig ind i sit Arbeids- værelse og spurgte, om jeg troede, min Fader vilde være Chef for Marine- og Postdepartementet, naar, som det nu almindelig troes, ogsaa johansen, SChWeigaard og HertZberg dømmes til Embedsfortabelse. Jeg udviklede de C1runde, som gjorde det vanskeligt for min Fader at modtage en Udnævnelse, og Kongen erkjendte, at naar disse i l872 havde havt sin Vægt, maatte det 263
