g g R1C1SRETSD0MMENE tede for, at der kunde være hældt en Bedøvelsesdrik i C1lasset, saa at jeg senere skulde blive søvnig. Saadan var Stemningen, at man kunde frygte for Anvendelsen af alle Slags Midler, og specielt var den omtalte Landhandler mindre vel anseet, saa Høirefolkene navnlig tænkte sig, at han var troende til, hvad det skulde være. Jeg vilde imidlertid ikke være uhøflig, men fik dog Anledning til ubemærket af andre at sige til Raknerud, at hvis der skulde hænde noget, maatte han oplyse, hvad der var foregaaet, og at Landhandleren havde hældt bedøvende Midler i det lille Glas. Men Intet hændte, som kunde bestyrke Mistanken, og jeg vedblev bestandig at staa paa en god Fod med Manden, naar jeg passerede Mjøndalen og der fik tale med ham. For denne Leilighed havde han imidlertid selv konsumeret vel meget af sin Likør, og gjorde derved et frastødende Indtryk paa de afholdsvenlige Bønder og Arbeidere, som her var hans Tilhørere. Sammen med ham kom Storthingsmændene Rinde og Nic. jnl. Sørensen med nogle andre renommerede Venstre- mænd. Deres Optræden i Følge med den overseiIede Land- handler bidrog ikke til at hæve Partiets Aktier i denne Bygd. Mødet, som først dirigeredes af Kirkesanger Larsen og senere af Sognepræst Chr. Knndsen, forløb i det Hele rolig, alene fra- regnet et Par Episoder. Der var fremmødt henimod 30O Men- nesker. Under 24 Marts har jeg bl. a. skrevet: „lnden Rinde forlod Mødet, sagde han til mig, at jeg ikke maatte bruge saa skarpe Udtryk, som jeg havde benyttet om Rigsrettens Med- lemmer af Lagthinget, fordi de var Bønder. Det sidste Tillæg afviste jeg uden videre, men sagde, at min haarde Dom om dem grundede sig derpaa, at de var Partimænd og forud ind- tagne. Rinde sagde, at disse Rigsretsdommere havde havt sine store Betænkeligheder, hvad han kunde vidne om, da han havde boet sammen med to af dem i den sidste Tid. Men det er netop det uheldige, at man har ordnet sig paa den Maade, at Med- lemmer af Rigsretten bor sammen med en saa udpræget Parti- mand og derved kommer under hans Paavirkning. De burde hellere søgt Raad hos gode Jurister end hos Peder Rinde.“ 262
