RIGSRETSDÒMMENÈ naar dette negtedes, at anlægge nyt SøgSmaal. Dette kan gjerne være.“ Fra Redaktionskontoret gik jeg med EXtrabladet til Dron- ningen, hvem jeg traf Kl. 3, og hos hende læste jeg paany det kgl. Diktamen i dets endelige Ordlyd: „Jeg fortalte, hvad jeg vidste. Kongen kom ind og knælte bevæget foran Dron- ningen. Det var en rørende Scene af det kongelige Ægtepars Forhold, hvortil jeg her fik være Vidne. „Ja, Sophie,“ sagde Kongen, „nu er Du med,‘“ og saa kyssede Dronningen hans Haand, inden han atter reiste sig op. „Dette har taget stærkt paa mig“, sagde Kongen; „men nu er Beslutningen omsider fattet, og jeg er sikker paa, at det vil virke paa mig til det gode. Jeg staar fast ved hvert 0rd, om der saa hænder det værste.“ – Uagtet jeg her kommer ind paa de rene privatissima mellem mine Optegnelser, hvilke jeg ellers ikke kan anse mig berettiget til nu at meddele, har jeg dog villet gjøre en enkelt Undtagelse, idet det bliver som et Sidestykke til det, som jeg kunde meddele om 27 Februar (S. 243). Ved dette Tidspunkt havde, foruden Stang selv, endnu Borgermester Bang, Black- stad og Aubert udtalt sin Villighed til at indtræde i den nye Regjering „Men deres Tanke syntes at være, at de kunde undgaa RigSret.““ Efter en Samtale med Dronningen om de nævnte Herrer fortalte jeg videre, at jeg i Byen havde hørt nævne Stang Bang og Bla(:kstad, hvilket var overraskende, da Meningen var at holde den hele Ministerliste hemmelig, indtil der var gaaet Dom i samtlige RigsretsSager. Jeg fik ogsaa nu at vide, at Stang og Bang havde tilraadet at holde Statsraad igaar, og at dette havde været bestemt, inden noget havde været be- kjendt om det til l2 Marts berammede Odelsthingsmøde. I mine Øine var dette en Oplysning, som ikke lidet forbedrede Sagen. Efter senere Oplysninger maatte jeg imidlertid have miSforstaaet, hvad der blev mig meddelt. Under 12 Marts har jeg endvidere nedskrevet: „At der bestaar en Forbindelse mellem vore Venstrefolk 254
