RIGSRETSDOMMENE noget anderledes end hans eget. Jeg faar rimeligvis ogsaa se dette. Jeg er bange for, at der fra Statsraadskredse, muligens gjen- nem Misforstaaelse, er kommet ud en Beretning om, at Stats- raadet paa Grund af Kongens Nervøsitet frygtede for, at han i Fortvivlelse kunde falde paa at kaste sig i Sveriges Arme. Men dette er, efter alt hvad jeg i disse Dage har kunnet se, en ugrundet Formodning. Det er ikke Kongen, som her har villet indblande Sverige eller søge nogen Støtte der.“ Videre heder det i mine 0ptegnelser: „6 Marts-. Hochschild vil med det første offentliggjøre den Udta1else i det norske Spørgsmaal, som den svenske Regjering har afgivet. Jeg er spændt paa at se, hvilke Virkninger denne vil have. Erklæringen har jeg ikke seet. Men jeg kjender dens Indhold.“ Det var øiensynligt, at Venstre i disse Dage ventede sig en eller anden Handling, ialfald Demonstration. Birkeland fortalte mig (6 Marts), at Partiets Stemning var hadsk, og at det af- ventede Begivenhedernes Udvikling, „idet de aabenbart nærer Frygt for, at Hans Majestæt ikke skal udføre Rigsrettens Dom. Kor1oW fra Søndre Bergenhus Amt skal endog have sagt, at Kongen skulde være afsat inden to Dage, hvis noget Saadant skede. Han faar imidlertid, saadan som Sagerne nu staar, neppe Anledning til at indfrie dette store Ord, hvis det da over- hovedet er sandt, at han har sagt det.“ S Hvis Høiesterets Medlemmer bestemte sig for at blive i Rigsretten, ogsaa under Proceduren af Kjeralfs Sag, var det Hele klart, og det store Spørgsmaal, hvoraf Alt i disse Dage hang, gjaldt derfor alene, hvad Høiesteret vilde gjøre. Sagde denne Del af Retten Nei, var Alt bragt over i en ganske ny Stilling. Om hele Høiesteret nu, paa Basis af de nye Indsigelser, havde trukket sig tilbage, vilde Situationen været mere end broget. Det var noget, som Kongen foreløbig maatte siges at staa helt udenfor, da det her var Statsraaderne og deres tre Defensorer, som alene var de agerende. For mit Vedkommende kunde jeg 248
