Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/244

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

RIGSRETSDOMMENE g Men den samme Dag var der ogsaa truffet endelig Afgjø- relse om, at 6 Medlemmer af den svenske Regjering var ven- tende, deriblandt Udenrigsministeren Baron I–Ioehsehild. Kon- gen ønskede dog ikke at faa disse til Christiania, og bestemte sig derfor til at lade dem stanse ved C1rænsen, da man derved kunde forudsætte, at en hel Del Misforstaaelser og Rygter lod sig undgaa. Enkelte af de norske Ministre, fremfor alle KjeraÆ vilde gjerne have dem til Christiania for her at konferere med dem, medens Kongen ikke ønskede saadanne Forhandlinger. Han var der vistnok iOverensstemmelse med den almindelige Opfatning inden det konservative Parti i Hovedstaden. Dog syntes Hoehschild ikke at bekymre sig derom, men at være bestemt paa at fortsætte Reisen til Christiania. Imidlertid havde Rigsretten paa otte Dage udsat den næst paafølgende Rigsrets- sag, den mod KjeraM som jeg har nedskrevet I Marts: „Der vil nu fremkomme nye Indsigelser mod Lagthingsmedlemmernes Habilitet. Statsraaderne har nok et svagt Haab om, at Høieste- ret vil gaa, naar disse forkastes. Men begge disse Statsmagter synes at have det gjensidige Ønske, at den anden skal gjøre det resolute Skridt, der alene kan løse Vanskelighederne,“ Statsraadet-nes Linie var givet. Men dermed opstod der det vanskelige Spørgsmaal, hvorledes der skulde kunne dannes et nyt Ministerium af det gamles Meningsfæller. Jeg har ned- skrevet 4 Marts: „Kongen gjør sikker Regning paa at kunne danne et Høireministerium af nye Mænd, og da maa Høire i Odelsthinget forhindre en Gjentagelse af Rigsretten i 1884 og 1885,“ og videre: „Kongen lod idag til at have et Glimt af Haab med Hensyn paa Høiesteret. Men er der noget saadant, da er det vist lidet grundet.“ I disse Dage var det, at Kongen gjorde sin bekjendte Reise til Char1ottenberg og der i enJern- banevogn holdt svensk Statsraad De svenske Statsraader kom med en Erklæring om, at Kongen af unionelle Hensyn ikke kunde opgive Vetoet eller lade Folkevæbningssamlagene faa Penge Den var imidlertid ikke afgivet i Statsraadet, kun rent privat. g J l 246