R1GSRETSDOMMENE g L -– – –V – .W.– I A – V ämærkes, at Regjeringens egne Medlemmer først efterhaanden kunde sætte sig ind i den nøgne Virkelighed, som nu forelaa. De havde med sin gode Samvittighed anseet det umu1igt, at der kunde komme en Dom, der lød paa andet end Frifindelse. Her er en liden Notits, som jeg nedskrev 27 Februar lige efter en kort Beretning om mit Referat for“Kongen, og den vil kunne illustrere Regjeringsmedlemmernes Opfatning af Sagen: . „Umiddelbart efter kom Statsminister K)’eraM fuld af de lyseste Forhaabninger, op. paa Slottet, hvor han betroede disse til Kronprinsen. Men denne aabnede hans Øine. Kort efter blev jeg kaldt ind til Kongen i dennes Kabinet for at meddele 1Dommens Lydende til Kjerulf, som da var meget bøiet. „Hørte De det virkelig selv?“ udbrød han. „Ja, Deres Excellence,“ svarede jeg. Men jeg. havde Medlidenhed med ham. Det varW, som om han i Øieblikket laa rent under.“ Tidligere har jeg betegnet Regjeringens Tro paa sin egen l=rifindelse som Naivetet. Men hvor dybt denne sad, det saa jeg nu i Sammenkomsten med den eneStatsminister. Det var disse hæderlige Mænd en Umu1ighed at forstaa Lagthingsmed- lemmernes Handlemaade. Men det var en Feil, og de skulde have betænkt, hvorledes denne Affære fra først til sidst havde været arrangeret, at der, efter alle de Kræfter, som der havde været sat i Bevægelse, ikke kunde tænkes paa anden Udgang end den, som forelaa 27 Februar 1884. Regjeringen havde sin gode Samvittighed. Men idet den kun havde regnet med denne og ikke taget Hensyn til alt, hvad der for øvrigt var kastet ind i samme Sag, gjorde den en stor Feil. Uvilkaarlig maa jeg her mindes en Ytring af Statsraad (). A. BaChke,Justitsdepartemen- tets Chef, som han lod falde til sin Svoger Rigsarkivar M. Birkeland om sig selv og sine Kolleger: Brave Leate, aber sehleChte Masikanten. Rigsretten havde en l(arakter, som ikke kan forstaaes alene efter de sædvanlige Retsregler. Den var en Floke, som ikke kunde udredes alene efter de sædå van1ige juridiske Former, og dermed maa den bedømmes i Historien. ä 244
