Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/238

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

R1GSRETSDOMMENE - gik ned ad den store Slotstrappe for at kjøre ud med de to yngste Prinser, blev jeg stanset af Statsraad Vogt, ganske imod dennes Sædvane. Han havde netop talt med Advokat Heffer- mehl, der mente, at Dommen over Selmer vilde komme til at lyde paa Mulkt i Post l og 3 og paa Frif1ndelse i Post 2; imid- lertid fandt han det dog lidt phafaldende, at Heffermehl netop havde Tro paa bedst Udfald i den af ham selv proeederede Post. Men Statsraaden var dog opfyldt af disse forholdsvis gode Muligheder og var saa blid, at det var en stor Fornøielse at se denne ellers saa tause og stive Mand i et saadant Humør. Blot han nu ikke bliver skuffet!“ Om det nævnte Statsraadsmøde har jeg derhos nedskrevet: „Der var ikke mere Tale om, at Justitsdepartementet vil vente med at afgive sin lndberetning, til der er faldt Dom i alle ll Sager. Kongen sagde, at der var fremført et Argument, som ogsaa havde Betydning i hans Øine. Statsraaderne ræsonnerer nemlig som saa, at denne Procedure vil tage Tid, bl. a. fordi Kjerttff agter at lade fremsætte nye Inhabilitets-Indsigelser. Føl- gelig vil det ogsaa tage en Tid, inden Kongen kan komme til at udtale sig om samtlige Domme under ét. Men nu skal han snart til Sverige og kan ikke vise sig der igjen uden at have klargjort sit Standpunkt i det norske Forfatningsspørgsmaal. Derfor raader Statsraaderne Kongen til at udtale sig om dette, saasnart der er afsagt Dom iStatsminister Selmers Sag. Dette synes at være deres Hovedindvending. Ved den mindre Middag, som igaar gaves paa Slottet, var Kongen at se til meget kjæk. Der er i denne Henseende noget aldeles beundringsværdigt ved ham. Igaar Formiddag, da det fortaltes, at Dommen maaske kunde falde igaaraftes, var Dron- ningen lidt fortvivlet over, at der skulde være Middag netop da. Om Aftenen trak Kongen, der ellers sidder længe oppe, sig allerede tilbage lidt over Kl. ll. Statsraad Vogt sagde i den foran omtalte Samtale, at der ikke var noget generende ved at skulle møde for en Rigsret som den nærværende. Men i l845, da hans 0nkel blev ind- 240