RIC1SRETSD0MMENE ( snart med flere Mand om Dagen. Paa Hovedøen blev der posteret en Underoflicer med 5–6 Soldater, der var forsynet med tilstrækkelig Ammunition. En Kommandantordre sagdes at oplyse nærmere herom. Det var saadanne Foranstaltninger, der senere betegnedes som Forberedelser til Statskap] Ryg- terne derom og de Kommentarer, som føiedes til dem, kan med en ganske anden Berettigelse nævnes som Udslag for en mindre god Samvittighed. Endnu kan medtages en liden Notits fra 22 Febraar, som lyder saaledes: „Protokolsekretær Hans Arentz [i sin Tid be- kjendt som Nyhedsbrevskriver til Drammensblade, og derfor kaldt Drammenshans] holder en Dagbog, der skal offentliggjøres en- gang i Fremtiden. Friele har skrevet et Brev til ham og deri sagt, at han savner Evnen til at forstaa og opfatte, hvad der foregaar, og at hans Dagbog derfor vil blive en slet politisk Kilde. Dette Brev har han anmodet Arentz om at optage i Dagbogen. Men det vogter Arentz sig vist for at gjøre. Arentz fæster sig ved alle Rygter, og jeg kan ikke tro andet, end at Frieles Opfatning er den ene rigtige.“ Jeg gjengiver denne Notits for at henlede Opmærksomheden paa en saadan Dag- bogs T ilværelse. Forfatterens Stilling ved Retten gjør det rimeligt, at den kan give allehaande 0plysninger. Det skulde synes, som om der nu maatte være forhandlet ivrig om den Fremgangsmaade, der skulde vælgcs, naar Dom- men faldt. Men saa utroligt det end lyder, var der intet be- stemt derom. Jeg skrev 2.3 Februar „Kongen gjør idag et sidste Forsøg med Statsraadet. Igaaraftes viste han mig, hvad han vilde oplæse; han vil paalægge Justitsdepartementet at vente med at give Indberetning om de ventede Domme, indtil alle Sager er paakjendt, for da at kunne fatte sin Beslutning. Jeg fandt dette aldeles rigtigt, men tvivlede paa, at Statsraaderne vilde gaa ind derpaa. Kongen havde idette Punkt heller ingen stærk Tro.“ Fra samme Dag har jeg ogsaa en anden liden Notits: „Grev Piper, Gesandten i London, telegraferede igaar, at han nu havde 236
