RIGSRETSDOMMENE tet. Kongen mente Som jeg, at det havde været omtrent en Umu1ighed at finde en Form, hvorved dette kunde ske uden at kompromittere sin egen Værdighed.“ Den følgende Dag, 2() Pebraar, findes bl. a. “to korte No- titser: „I 7’imes har Montagae Gaest, der om Sommeren Hsker paa sin Eiendom Gartland i Namdalen, skrevet en for den gode Sag skade1ig indsendt Artikel. Statsminister Selmer kan blandt sine mange gode Egen- skaber ikke regne den at være en Ordensmand med Papirer. Saaledes lod han Rigsretstidenden faa en Afskrift af sin Tale, der tidligere havde været forelagt Kongen, og paa hvilken denne ved en deri forekommende Passus havde skrevet: Dette bør ikke siges. Osear. De radikale mærkede sig det straks. Fra Axel Krook i Gøteborg havde jeg idag Telegram om, naar Rigsretsdommen skal falde. Han tænker nok paa at komme hertil nu igjen, ligesom han var her i September. Kongen, med hvem jeg netop har talt (Kl. 5 Eftermiddag) lod ikke til at have noget nyt Ministerium paa Haanden. Han havde da nogle Timer i Forveien havt en længere Samtale med Carl Galbranson, der skildrede Forholdene i et mørkt Lys. Gulbranson har et godt Kjendskab til Stemningen, og hvad han siger, er noget, hvorpaa Kongen trygt kan lide.“ Under disse Forhold var det usikkert, hvad der kunde hænde med Venstrepariiets Organisation i og udenfor Christi- ania. Saafremt denne svarede til de vidtgaaende Fortæ1linger derom, som fremdeles holdt sig, kunde det frygtes, at den med et resolut Kup kunde sætte sig i Besiddelse af Magasiner og Oplag og dermed diktere sin Vilje. Det vilde derfor ikke været forsvarligt, om Regjeringen havde forsømt sin Pligt og undladt at beskytte disse. Under almindelige Omstændigheder var jo Hovedøen med sit Laboratorium og sine Krudttaarne særlig udsat for saadanne Kup, og selv om Akershus kunde der tvivles. Det var derfor vel beføiet, naar der blev tænkt paa at beskytte sig; bl. a. ved at give Garnisonen paa Akers- hus en liden T ilvækst, men ganske umærkelig, snart med tre, 235
