RlC1SRETSD0MMENE g Kongen sagde, at (“’hristofer Hansteen var hans eventuelle Kandidat til Statsministerposten i Christiania, og – i Tilfælde af en nogenlunde god Dom – SChWeigaard til den i“ Stockholm.“ Den følgende Dag, 9 Febraar, har jeg skrevet om en Au- diens, som Emil Smag den ottende havde havt hos Kongen: „Stangs Beretning om Tilstanden inden hans Parti paa Stor- thinget var lidet trøsterig. Formodentlig er det nu igjen Herrer som MotZj’el(it og Roll, der fordærver alt. Efter mit Skjøn maa det saakaldte Centram – tiltrods for al den Velmenthed, der findes inden Partiet, og som ikke kvæles af dets Ærgjerrighed - bære en stor, en overveiende Del af Ansvaret for vore Ulyk- ker; det har altid hjulpet Radikalismen og vil vedblive dermed, til Kampen er endt. Vore Vanskeligheder vil derved vokse; men der maa ikke gives tabt, og saa skal nok engang Seiren blive vor Løn, og Fædrelandet er reddet. Det var stille paa Slottet igaaraftes. Kongen, Kaptein Klin- genberg, Kammerherre Egeberg og jeg sad i Billardsalen til henimod Midnat. Da gik Kongen ind for at skrive, og jeg gik hjem for at sove. Professor Aubert er syg i disse Dage og forhindres derved fra at komme til et Folkemøde iStorenes. Han er forkjølet og har Feber. K Man vil have mig som Folketaler til Storenes og 7’ønsberg. Men under de nuværende Forhold, da jeg daglig færdes paa Slottet, har jeg anseet det rigtigst at holde mig derfra.“ Under denne stadige Spænding begyndte Kongens Humør at trykkes. Da foreslog Hofmarschal Frølich for at oplive ham at bede nogen rigtig hyggelige Herrer til et lidet AftenselSkab, og Kongen gik ind derpaa. Gjæsterne var Hart11ig Lassen, Regjeringsadvokat Christian Lasson, Advokat Niels Nicolaysen og Kaptein Didrik SChnitler. Dagen efter Selskabet, II Febraar, skrev jeg derom: „Stemningen var meget munter, og Kongen blev synlig oplivet. Jeg tvivler paa, at der gives nogen anden Monark, der kunde have en saadan Sammenkomst; man hen- giver sig til munter Passiar, taler frit, og dog glemmer Ingen, 227
