Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/213

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

DE FØRSTE FOLKEMØDER Usandhed, som kunde tænkes; der laa Intetsomhelst til Grund for denne Beretning. – Nu forestod en Dyst paa Hamar. Arvesen var Grundtvigianer; han havde sin Skoles Fordele, ligesom han led under dens Feil. I sin Opfatning, politisk som historisk, fulgte han Grundtvig og Bjørnson. Men det var ikke let at naa op mod saa betydelige Forbilleder, og man maa tilgive mig, at jeg mente, der her var at regne med visse Gradationer. Arvesen gjorde som Redaktør, som Lærer og som Folketaler et betydeligt Arbeide iVenstres Tjeneste, og han var en af dettes bedste Støtter. Men jeg kunde ikke give ham Tilslutning i hans Meninger, og regnede det som en Pligt at gaa ham nærmere efter iSømmene og paavise, hvorledes hans forskjellige AnførSler ikke var af de bedst funderede. De maatte alle høre til det, jeg i den Tid har seer henført under Be- nævnelsen anvendt I–Iistorie. Maaske var det i Erkjendelsen heraf, at AlbertjaCobsen, der jo var en af Hedemarkens Amts Repræsentanter paa Storthinget, blev budsendt, og lovede at komme. Dette var ingen uheldig Erkjendelse Thi Jacobsen var en ganske anderledes slagfærdig Debattant end Arvesen, der hovedsagelig var Taler, men uden at besidde sin Styrke i Repliken. Da jeg 24 januar reiste til Hamar, fulgte ogsaa Jacobsen med samme Tog. Paa Eidsvold Station talte vi sam- men, og da jeg spurgte, om han agtede sig til Mødet paa Ha- mar, svarede han, at han var anmodet om at komme derhen og nu var paa Veien for at tale lidt og hjælpe Arvesen; „for- øvrigt synes jeg ikke om den Mand“, sagde Kapteinen, hvortil jeg svarede: „Jeg forstaar det; det er vel ikke altid, at Ven- skabet er saa stærkt mellem femte Repræsentant og første Suppleant.“ Arvesen havde den Gang sidstnævnte Stilling. Videre sagde jeg til Jacobsen: „Jeg vil raade Dem til, at De ikke engagerer Dem for stærkt i Morgendagens Debat, men lader Deres nye Ven greie de Ærter selv.“ Det var dog ikke Tale om, at han vilde følge et saadant Raad, skjønt han sagde, at han ikke saa meget reiste for at optage nogen Diskussion med mig; det var Sæhli, den Gang Høires første Mand paa 2l5