DE FØRSTE FOLKEMØDER føre store L“idelser for mange, maaske for os alle. Venstrepartiet spiller et fortvivlet Spil. Det vil opbyde Alt for at faa sin Krig igjennem og, hvis ikke Modet skulde svigte i det sidste, af- gjørende Øieblik, ikke vige tilbage for noget MiddeI. At afgjøre, naar Nødværgets Ret indtræder, vil være en vanskelig Sag. Der er inden vort Parti megen Forsagthed, megen Modløshed, hvil- ket kom tilsyne igaar paa et Møde, hvor jeg var nærværende i Anledning af den paatænkte Festligholdelse af Kongens Fød- selsdag. Mænd som Generalchirurg 7’haaloW og Konsul Daborgh var principielt imod aIt, der kunde udlægges som Demonstration, og kom med den gamle Lære, at man ikke skal udæske. Gene- ralIøitnant Wergeland og jeg stod imod dem og dadlede denne evige Betænkelighed: en bestemt Optræden fra vor Side vil gjøre langt bedre end alle Loveringer. Venstre gjør saa alligevel det, som de har i Sinde, og vi taber den Fordel at samle og styrke vore Folk, medens der endnu er Tid; en Demonstration som den nu paatænkte er af de mindste, og man maa ikke lade sig afholde derfra af illoyale Medborgere. Rygtevis fortælles, at Venstre agter at indsmugle bevæbnede Medlemmer af Folkevæbningssamlagene til Christiania i smaa Flokker paa 5–-l0 Mand, og saa have dem her, naar det paa- kræveS. Skjønt jeg ikke ubetinget tror paa dette Rygtes Sand- hed, og uagtet jeg ikke heller tror meget paa en saadan Hobs Brugbarhed, fortjener dog Sagen Opmærksomhed. At saadanne Rygter er i OmIøb, er ialfald betegnende for Situationen.“ Om denne rygte- og folkemødesvangre Tid har jeg i de føl- gende Dage yderligerenedskrevet nogen 0ptegnelser: „iI4 januar I884 er Syttiaarsdagen for den Kielerfred, der spøger saa meget i vore Dage i Venstrehjerner. Sidste Lørdag Var jeg med Carl Galbranson paa et Mødei l.ier, hvor der stiftedes en GrundlovSforening. (3ulbranson og jeg holdt hver vort Foredrag, jeg først et historisk, saa han et politisk, uden at der mødte nogen ModSigelse. Venstre var tal- rigt tilstede; i Lier er der ikke den Disciplin mellem dem, som man ellers møder, og derhos er der Uenighed i Leiren. Denne 2ll
