DE FØRSTE FOLKEMØDER militære Organisation. Men jeg var selvfølgelig en af dem, som sidst kunde vente at blive indviet i det, som skulde være un- der Forberedelse. Hvad der maa regnes at være aldeles sikkert, det er Rygternes Tilværelse, der igjen giver et Udtryk for den spændte Tilstand, hvorunder vi alle levede. Den var ialfald en passende Maalestok for denne og vil give et Begreb om den Uhygge, som dermed fulgte. Hyggeligt var det.ialfald ikke i de Dage. Selv i Videnskabens Verden trængte Spliden, Striden og Naget sig ind. Videnskabsselskabet i Christiania mistede sit Tilskud af Kr. 4000,00 fra Staten, fordi Professor M. j. Monrad stod som Præses, og han havde skrevet en Ar- tikel i Morgenbladet der blev opfattet, som om den indeholdt en Opfordring til Statskup. Den gamle Filosof havde ved den Leilighed skrevet nogle tarvelige, dagligdagse Betragtninger over Emnet-, som laa fjernt fra hans Omraade. Ved at kaste ham som Præses kunde Selskabet faaet fuld Absolution; men vi følte os ikke tiltalt af de Anvisninger, som i den Anledning blev os givet, og saa gjenvalgtes Monrad, uagtet han ingenlunde nød nogen større Popularitet. Det Hele blev en Episode i Selskabets Historie, som for kommende Slægter kan være noksaa fornøielig. Gustav Storm, der stemte mod Monrads Valg, sagde, at det var „en Forening mellem Ondskab og Dumhed, der havde vakt Stormen mod Selskabet“, og disse Ord vandt megen Tilslutning. Ved Selskabets Decembermøde, hvor Valgene skulde foregaa, viste Storm for øvrigt tydelig nok sin Uvilie mod Præses, og enkelte andre, som E. Blix og Sofas Lie, optraadte meget politisk-nervøse. Til samme Møde havde to Medlemmer, der aldrig ellers saaes i Selskabet, Statsminister Startg og Statsraad BaChke, indfundet sig og stemte paa Monrad. Det bemærkedes, at en Søn af Johan Sverdrup, som aldrig tidligere var seet ved disse Møder, havde indfundet sig som Referent, hvorved han fik Anledning til at paahøre et Foredrag om Cypern for 3000 Aar siden. Men ved Valget, som hører med til Selskabets indre Anliggender uden Nærværelse af Ikke-Medlemmer, maatte han i Stilhed forsvinde. Ovenpaa det Angreb, der nu var rettet mod 204
