DE FØRSTE FOLKEMØDER paa flere Kanter, hvorhen jeg frisk væk blev indbudt. Saa- ledes var jeg 7 November kaldt til ()s Sogn iRakkestad, hvor -jeg holdt politisk Foredrag. Jeg kom her til et Sted, hvor Venstre herskede med Vælde, og jeg fik der Anledning til at -erfare om lignende Forhold som over i Kodal paa den anden Side af Christianiafjorden. Ogsaa i 0s maatte Kirkesangeren se sit 0ffer svinde sammen, til Straf, fordi han var Høiremand, og da Lensmanden, som var Høiremand, almindelig tjente godt ved Inkassationer, udstedte Bygdefolket en Kundgjørelse om, at de ikke vilde benytte nogen Høiremand som Inkassator. Det sagdes ogsaa, at Folk med de rette politiske Anskuelser kunde slippe lettere fra sine Skatter. Dette falder dog noget vanskeligt at tro. Naar jeg saa i denne Tid havde Leilighed til at være imit Hjem, var overalt, hvor jeg kom i Christiania, Dagens store Samtaleemne den ForsvarstaIe, hvorpaa Johannes Bergh havde begyndt for Rigsretten, og som i alle de Kredse, hvor jeg fær- dedes, gjorde en enorm Lykke. Til samme Tid optoges ogsaa af mange en Diskussion om, hvad Statsraaderne agtede at gjøre, hvis eller naar Rigsrettens Dom kom til at gaa dem imod. Jeg skal anføre lidt af mine Optegnelser fra disse samme Dage, – først lidt for I() November: „Det synes at være den almindelige Mening, at naar Stats- raaderne har indladt sig paa at forsvare sig for Retten, da er det dem ikke muligt at levere nogen praktisk Protest mod Gyldigheden af dennes Dom. For mig stiller det sig paa denne Maade; Carl Gulbrarzson er af samme Mening. Hvad Stats- raaderne har bestemt sig for, ved vi ikke nu.“ Saa kommer den næste Notits om samme Sag: „I6 November. Med Professor P. W. Bugge har jeg idag havt en lang og interessant Samtale. Vi mente begge, at naar Statsraaderne ikke paa Forhaand havde protesteret, og naar de derefter havde optaget Forsvaret for den inkompetente Ret, var det dem umuligt at sætte sig ud over dennes endelige Kjendelse. Bugge var bange for, at Kongen bagefter kunde l96
