Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/193

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

g DE FØRSTE FOLKEMØDER af Bergeaspostea i mine Hænder, hvor jeg var ganske ordentlig behandlet. Ganske instinktmæssig lik jeg Avisen puttet bort. Et Par Dage senere traf jeg paa Sognefjorden sammen med nogen Venner, der lige efter os havde været i Ulvik. De for- talte os, at vi der havde været meget omtalt. „Ja; det var nok ikke alene for det Gode,““ mente jeg. Men saa lik vi høre noget helt andet, at vi havde været meget veI“seet af Ulviks- folket, og særlig havde den Introduktion,.jeg havde faaet af Bergenspostea, gjort stor Virkning for mit Vedkommende. Folk mente nemlig som saa, at naar en Mand var saa ung som jeg og alligevel blev saa meget omtalt i Bladene, saa maatte han være noget aldeles udmærket; om dette i sig selv var bra eller ilde, gjorde intet til eller fra; det var kun det at staa i Bladet, som var af Betydning. Det blev Som en IIlustration af den moderne Presses Almagt eller Afmagt, som jeg siden ofte har mærket mig, og som jeg har ført mig til Nytte. Netop efter C1jøvikmødet blev jeg hyppig omtalt i de oplandske Blade, og skjønt disse ikke tog paa mig med Lempe, kunde jeg alligevel mærke Spor til, at de samme Synsmaader gjorde sig gjældende paa Oplandene som i Ulvik. Inden den akademiske Verden mærkedes netop om Høsten l883 et rigere politisk Liv. Der var to Foreninger inden Studenterne, med hver sin udprægede Farve. I Forbzmdet samledes ikke mindre end 250 unge Mænd til gjensidig kon- servativ 0pmuntring, medens de modsatte Anskuelsers Til- hængere, efter hvad der paastodes kun 60 i Tallet, samledes i Fram. Som Forbundets første Digter kunde med god Grund Egil I–lartmaaa fra Skien feires, og han anslog stadig væk kraftige Strenge. Han øvede gjennem sine kvikke Sange megen Indflydelse. Forbundets egentlige Stifter var Cand. jur. Nils Vogt, der var kommet ind i Morgenbladet som Redaktions- sekretær. Netop nu holdtes der i Forbundet en meget vel- lykket Fest paa 4 November, der for mig blev en behagelig Afveksling i det evindelige Einerlei af Folkemøder. Disse gik fremdeles den vante C1ang, og jeg reiste rundt l95