DE FØRSTE FOLKEMØDER . sidste. Jeg optegnede til videre Brug en Række af ikke kor- rekte UdSagn. Det var rigtignok Sagt, at her ikke blev Adgang til Diskussion. Men for at være sikre i alle Tilfælde havde vi leiet et andet Lokale i samme Hotel, for det Tilfælde, det skulde vise sig nødvendigt. Da Arvesen var færdig, opdagedes, at der var kommet endnu flere af mine Meningsfellær til Mødet i den Tanke, at de der skulde faa Adgang til at diskutere med Foredragsholde- ren. Gaardbruger Bernhard Kjæks1ad fra Røken anmodede om at kunne faa Ordet til Imødegaaelse. Men man negtede ham dette. Ogsaa Røkens Sognepræst, Færden, var kommen til Selvik; men han lik heller ikke Tilladelse. Saadan negtedes ogsaa mig, som nu var kommen til det tredie Møde for at kunne opponere mod Arvesens mindre korrekte Udtalelser. lndbyderen paaberaabte Sig, at her kun var Adgang for Svel- viks og ()megns Indbyggere, hvortil jeg svarede, at jeg ialfald boede nærmere Svelvik end Arvesen. Saa bad vi Arvesen komme til os, naar vi ikke lik Lov til at tale paa hans Møde. Men heller ikke det tiltalte ham, og det hjalp ikke, da vi for- klarede, at en saadan Opførsel vilde blive mindre vel opfattet. Som det heder i et Referat: „Men alt forgjæves! Arvesen gik. Det berettes, at en Lods, som mødte ham, sagde, at han var en Rædhare, som gik paa den Maade.“ Selvfølgelig kan jeg være enig med den Mand, som ønsker, at han ikke maa sprænge sig ved altfor megen Deltagelse i Møder og ved altfor mange Foredrag. Men paa den anden Side, maa han ogsaa have for Øie, at der med at reise om paa denne Maade meget let kan paadrages et stort Ansvar. Foredragsturnéen begyndte altsaa nu mindre lovende. Vi holdt vore kritiske Modforedrag, som det samme Publikum lik høre. Først gjennemgik jeg Arvesens Paastande, forsaavidt de var af historisk eller juridisk Art, og da jeg var færdig, tog Pastor Færden fat paa hans Udtalelser om Opraabet. Sent om Aftenen kjørte jeg med Kjækstad og Færden hjem til den førstes Gaard ved Røken Jernbanestation, og næste Formiddag kom jeg l9l
