DE FØRSTE FOLKEMØDER J „Jo, det er rigtigt nok,“ svarede jeg; der var jo ingen Opfor- dring for mig til at“ oplyse Kodølerne om, at Protestanternes Tal derSteds var ganske lidet. Jeg havde jo netop et Par Maa- neder i Forveien selv været iWallis. Men saa komJacobSen: „Der hører De,““ raabte Taleren ud over Forsamlingen, „der hører De, at denne udprægede Høiremand giver mig Ret.“ Dette var jo Saa; men paa en anden Maade var det ikke saa. Publi- kum lo, og hvad der var det værste, jeg selv lo med over den rutinemæssige Behændighed. Jeg drømte ikke om, at den anden Taler ikke skulde tilbagevise Svaret og føre det tilbage til dets rette Dimensioner. Men jeg skulde snart opdage, hvil- ken Virkning Jacobsens Skyts havde havt. C1jertsen var aldeles knust af dennes Projektiler og havde søgt ud i et mere bort- liggende VærelSe. l dette traf jeg ham og søgte at forklare ham Beskaffenheden af hans Modstanders Grunde Jeg bad ham bare paa ny vove sig ud i Ilden og smelde løs mod den anden. Men det var umuligt at faa ham i Vei og han forsvandt efter den Dag snart fra Folkemøderne. Han havde aldrig ventet sig en saadan Behandling, som den, der nu var overgaaet ham. Mødet trak længe ud, og der maatte spiseS Middag. For jaCobsett, Vallum o. fl. var alt i denne Henseende arrangeret; men ingen havde tænkt paa os, Høires Talere. Paa Mysen havde Chr. 14ttker arrangeret en god Middag og dertil indbudt os. I Kodal havde Svea Foyn en liden Haandkuffert, hvori der laa en Stegt Høne og en Flaske Rødvin. Med denne satte han og jeg med en af hans Venner fra Sandeljord os hen paa C1ræsvolden og bed af Benene. Hvad de andre Hk, saa jeg intet til. Men det hele gik rask. Mødet var for Resten ikke uden sine fornøielige Episoder. Jeg finder derom i mine egne Optegnelser under l Oktober: „Straks i Begyndelsen faldt en Bænk ned, hvorved en Hus- mand lik sit Ben brukket. Venstre vilde foreslaa en lndsamling for ham, naar Mødet opløsteS. Dette lik Andersett fra Kam- fjord, en af vore, at vide og bad mig straks at gjøre det samme. Jeg svarede Ja, naar man kun vilde indestaa mig for, at Benet l84
