Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
GAMLE TIDER, GAMLE MÆND.
F

ra 17 December 1861 havde Frederik Stang været Regjeringens Chef. Som saadan stod han ud hele Kong Carls Regjeringstid. Stang var en Mand, af hvem der stod Respekt, og som i sine forskjellige Stillinger havde vundet et stort Navn. Født i 1808, havde han fra 1829 til 1835 været Docent og senere Lektor i Retsvidenskab ved Universitetet og som saadan i 1833 udgivet en berømt Fremstilling af Kongeriget Norges konstitutionelle Ret. Derefter var han længe en meget anseet Høiesteretsadvokat, og som saadan forsvarede han i 1845 Statsraad J. H. Vogt for den Rigsret, for hvilken denne da var anklaget. Kort efter modtog Stang Kaldelse til at indtræde i Regjeringen og overtog fra Begyndelsen af 1846 Bestyrelsen af det nyoprettede Departement for det Indre. Departementet var som bestemt for Stang, der med betydelig Iver tog sig af dets Forretninger. Han fandt for sig den smukkeste Virkekreds, han kunde ønske. Hvad der tidligere havde været drevet mere i det smaa og det spredte, blev nu planmæssig fremmet, og Stang blev fremfor alt Grundlæggeren af en ny Udvikling af Næringsveiene og Kommunikationsvæsenet. Tiden var kommet, da Opmærksomheden hovedsagelig maatte vendes mod disse Felter, og ligesom Stang optog en Virksomhed, der passede ind i de almene Ønsker, saa vandt han ogsaa den største Paaskjønnelse. Han blev med Rette overordentlig populær over det hele Land, hvad der paa mange Maader fandt Udtryk. Men det varede ikke længe, forinden han blev bøiet