Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/163

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

RIC1SRETTENS FORBEREDELSE g Cappelen foreslaaede Ordning antagelig; de vilde imidlertid ikke binde sig, forinden der havde været Anledning til at høre deres Meningsfællers 0pfatning, hvorfor de vilde sammenkalde disse til Møde og derpaa Torsdag Formiddag faa Foretræde hos Kon- gen. Efter at have sluttet sin Dikteren, vilde Cappelen, der frygtede for at omgaa Kongen paa Veien, kjøre til Selmer og der søge Kongen. Imidlertid blev han staaende og talte lidt med Stjernstedt og mig. Cappelen beklagede, at Bang og Stang al- deles havde misforstaaet ham; men jeg forstod ikke Sammen- hængen med hans Fremstilling Medens de to Herrer havde sagt, at Stemningen stedse blev mere opfanatiseret mellem Ven- stre, saaledes at de nu troede, at Rigsretsdommen vilde komme til at lyde paa Embedsfortabelse, hvad de før havde anseet umuligt, – saa mente Cappelen, at navnlig Lagthingets Med- lemmer nødig vilde se en Rigsret, og at dette havde skabt Stem- ning for Forsoning. Saa kom Kongen tilbage. Han var øiensynlig ikke tilfreds med, at alt dette kom paa i det sidste Øieblik, og fandt det upassende, at man henvendte sig til ham paa denne Maade. Imidlertid modtog han Cappelen. Da denne gik ind, sagde jeg til Stjernstedt: „Den Mand kan i Historien komme til at staa som Norges Redder paa et farligt Tidspunkt, eller ogsaa blive omtalt paa en helt anden Maade.“ Stjernstedt mente, at der var mindst 60 Procent større Sandsynlighed for det sidste end for det første. Da Cappelen gik, sprang Stjernstedt efter ham og fik da den Besked: „Kongen har alt i sin Haand, hvis han reiser i Eftermiddag.f“ Straks efter tog Kongen mig ind i sit Arbeidsværelse. Den foreslaaede Ordning gik ud paa Vedtagelse af Livius Smitts ene Altemativ, Fremsættelse af Lov om Statsraademes Pen- sionsret og af (irtmdlovsforslag om ()pløsningsret og samtidig ()pgivelse aj Rigsretstiltalen. Jeg sagde,–at det da maatte være under Forbehold af, at Storthinget opgav Striden om Bevil- lingsvetoet, der var af dobbelt Vigtighed under de forandrede Forhold. Fordringen paa Ministerskifte var opgivet. Kongen l65