Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/158

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

RIC1SRETTENS FORBEREDELSE der Staar en Vise om Fregatten Rigsrets Undergang, hvortil Kongen, da han havde læst den, sagde, at den kun havde én Feil, at den var kommet for tidlig. lgaaraftes viste Kongen mig et Brev fra Udenrigsministeren, Baron I–IoChsChild. Han omtalte deri Nødvendigheden af et unionelt Statsraad i Anledning af den spanske Handelstraktat, men erklærede tillige, at de svenske Statsraader nødig vilde reise hertil, og at navnlig Grev Posse var bestemt derimod. I Anledning af Kongens Brev til Statsraad Steyem (om Mulig- heden af et Kompromis paa Grundlag af Brødrene Smitts For- slag?) henledede han Opmærksomheden paa den særegne Stil- ling, hvori Udenrigsministeren vilde komme, hvis Statsraaderne faar Adgang til Storthingets Forhandlinger og dette saa krævede Oplysninger om udenrigske Sager. Hochschild pegte i denne Anledning paa Muligheden af, at denne Forandring kunde lede til Oprettelsen af en Delegation for udenrigske Anliggender, hvad han ikke vilde anse for uheldigt. „Det er,“ sagde Kongen, „en ny Side af Sagen, hvorpaa man ikke har tænkt. Men den maa ikke nævnes nu.“ Jeg sluttede mig til Hochschilds Tanke. Men Kongen mente, at om denne nu kom frem, vilde den mistydeS og kunne gjøre Skade.“ Kongen var i de samme Dage i et godt Humør. Men det var usikkert, om dette kunde vedvare, naar Dronningen reiste. Thi nu var det bestemt, at hun skulde reise til Amsterdam, for at undergaa en Kur, hos den berømte Læge MetZger. Jeg endte mine Optegnelser for I April saaledes: „Imorgen reiser Dron- ningen til Amsterdam, og dermed er denne Tid forbi, hvori jeg har kunnet staa Hendes Majestæt saa nær, som jeg nu har gjort. Jeg har fra denne Tid kun gode Minder, og det første af disse vil altid være Erindringen om Dronning Sophies ud- mærkede Personlighed. Jeg har stor Lyst til, naar mit I–Iofliv er afsluttet, at skrive en Oversigt over dette for at give Efter- slægten Anledning til at lære en Kongeslægt og et Hof at kjende, der til alle Tider vil kunne staa som et MønSter.“ I den næste Notits har jeg skrevet: l60