RIGSRETTENS FORBEREDELSE „Efter hvad jeg nu kan forstaa, synes Kongens og Regje- ringens Hensigt at være den, at nedlægge Protest mod Rigs- retten, ganske som i l827 og l845, men at høie sig for en Domfældelse, forsaavidt denne lyder paa Embedsfortabelse. Kongen vil da paa ny besætte sit Raad med Mænd, der deler de afgaaendes politiske Synsmaader.“ Samme Dag var F. BætZ– marm til Audiens hos Kongen. Jeg skrev derom Dagen efter: „2I Marts Efter Audiensens Slutning igaar traf jeg tilfæl- digvis Kongen. „Jeg har talt med BætZmartn,“ sagde han, „og for ham udviklet, hvorledes min Bestemmelse staar fast. De kan dømme mine Raadgivere fra Embedet; jeg tager nye af de samme Meninger og fortsætter dermed, saalænge de holder paa.“ Bætzmann gav Kongen en længere Skildring af den Maade, hvorpaa Sverdrup holdtes under Aaget af 7’homesen, Rirtde, (21)am og Øverland, og faktisk ingen Indflydelse havde. Kongen sagde, at der nu var Stemning for at antage det videstgaaende af de private Grundlovsforslag, men at han vilde staa derimod.“ Hertil har jeg I April føiet følgende Note: „Herved har nok Hs. Maj. blot sigtet til Livius Smitts Forslag, ikke til Brødrene Smitts Forslag. Thi saavidt jeg ved – af andre Kilder –, skal Statsraadet være stemt for at antage det videstgaaende af dem, og uagtet Kongen neppe har store Sympathier for nogen af dem, vil han her rimeligvis følge sine Raadgiveres Mening.“ Videre har jeg samme Dag (2I Marts) skrevet: – „Jeg bemærkede, at det vilde være godt, naar denne Krise var over, at faa en upartisk Fremstilling af den hele Sag, byg- get paa Aktstykker og andre paalidelige Kilder. Kongen sagde dertil, at hvis jeg vilde gjøre dette Arbeide, skulde alle hans Papirer staa til min Raadighed. Det kan være, at jeg i sin Tid vil paatage mig at skrive en saadan Fremstilling, hvis jeg kan gjøre det med fuld Upartiskhed Kongen er af alle, med hvem jeg taler, den, som er mest forberedt paa, at Rigsret ikke kan undgaaes. Dronningen sagde igaar, at hun var meget bedrøvet over, at hun maatte reise, inden Rigsretssagen var helt afgjort. Hendes Majestæt talte derom meget aabent og med stor Klog- l58
