Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/154

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

RIC1SRETTENS FORBEREDELSE paa Grundlag af 9 Juni l880, nemlig under Forudsætning af, at den da fattede Beslutning var Revolution, og at saaledes ogsaa ethvert paafølgende Skridt, der skulde tjene til at op- retholde denne, maatte betragtes som en Fortsættelse af Re- volutionen.“ Disse Syllogismer kunde tage sig meget pent ud. Men hvorledes lod de sig bevise, og hvorledes skulde Folket i sin Helhed kunne overbevises om deres Sandhed? Jeg havde i saa Henseende mine stærke Tvivl, og kunde ikke bringes fra dem. Derimod var der i de samme Dage andre Tvivl, som jeg fastholdt med stærk Tro, og disse gjaldt, hvorvidt der paa den anden Side var en bestemt og sikker Plan med Rigsretten mod det hele Statsraad. Det fortaltes – og det fra Hold, der syntes paalidelige –, at selve Johan Sverdrup alene vilde have Anklage mod tre Statsraader, BaChke, jertseu og Munthe Paa samme Maade fortalte Professor E W. Bugge, at der neppe var Udsigt til at faa Anklage mod andre end Selmer og Bachke Ja, hvad var Sandhed? hvad skulde man tro af det, som sagdes? Imidlertid var man begyndt med Forsøgene paa at faa en Tilnærmelse istand, og den, som først var udseet til at komme som Duen med 0liebladet, var den kjendte og anseede Stor- thingsveteran ()le 7’orjussøn Lindstøl. Men han synes ikke at have været den bedst skikkede for dette diplomatiske Hverv. Han kom til Kongen I3 Marts; men deraf blev der intet Re- sultat. Navnlig voldte det Vanskeligheder at komme til Klarhed over, hvem der stod bag ham, og hvad der kunde bygges paa de Tilbud, han fremsatte Ved Underhandlinger af denne Art kræves der Fasthed og Præcision. Men efter det, som her kom til min Kundskab, var dette netop, hvad Lindstøl manglede. Han var neppe bemyndiget til at byde mere, end at Storthinget skulde antage et C1rundlovsforslag, der var fremsat af Livius Smitt, dets Alternativ B. Men han maa have gaaet videre og sagt, at ogsaa det kongelige Grundlovsforslag, der nu igjen var fremsat, „forekom ham antageligt“. Saaledes følte Majoritetens Ledere sig ikke tilfredse med den Maade, hvorpaa han havde røgtet sit Hverv, og Lindstøl blev i Overensstemmelse dermed hurtig l56