RIGSRETTENS FORBEREDELSE hele Sag og ønsker at slippe fra den paa en pen Maade. Men hvorledes det skal ske, ved den ikke selv, og lidt efter lidt driver den viljeløs henimod Rigsretten. Jeg fortalte ogsaa, at Pastor SChiøm, med hvem jeg havde talt Dagen i Forveien, tog den hele Rigsretssag meget rolig. Kongen ansaa det for givet, at Anklagen nu blev til Virkelighed. Han var febrilsk, hed og syg “ Kongen havde paa den Tid under 0verveielse at udfærdige en Protest mod Rigsretten, men havde endnu ikke vundet til Klarhed over, hvorledes dette skulde ske, og endnu mindre var Statsraaderne paa det Rene med, om de skulde gaa med paa dette Skridt. Ligesaa lidt var det afgjort, om det i Tilfælde skulde tages med det Samme eller først, naar Dommen var afsagt. Der var saaledes langt til at tage nogen endelig Bestem- melse, og man blev.foreløbig staaende ved de blotte 0verveielser. Men derfor stillede sig for mig Sagerne lige tungt. Jeg fik Ind- tryk af det store Alvor, der laa over disse Ting. Dronningen sad inde i Kongens Kabinet og ligesaa Prins 0scar. Andre var der ikke end vi f-ire. Om Karakteren af disse Samtaler skrev jeg: „Jeg er under disse Forhold glad over, at vi har en Konge med stor Begavelse og med moden Erfaring, og ved hans Side en saadan Dronning som den, vi har. Igaar saa jeg rigtig ind i disse Forhold og forstod, hvilken ædel og klog Sjæl der bor i denne ophøiede Kvinde, og hvilken uvurderlig Støtte Kongen netop i denne Tid har i hende. Dronningen er klog og for- sigtig, vil alene det Rette, og i hende har man end mere Garanti mod, at der vil blive gjort noget ubesindigt Skridt.“ Dette var i Sandhed en Nødvendighed i de Dage, da der kunde høres saa mange lidet overveiede Raad og Ytringer. Jeg har lige efter de netop gjengivne Linier nedskrevet nogle Ytringer af en varmhjertet Mand: „1forgaars havde jeg paa Drammens- veien en længere Samtale med Novemberforeningens Formand, Carl Gulbránson. Han var stærkt inde paa den Tanke, at Kon- gen var berettiget til at sætte sig ud over enhver Rigsretsanklage l55
