RIGSRETTENS FORBEREDELSE Beslutning om Anklage for Rigsret Men selv den virkede øien- synlig ikke skræmmende. Det opfattedes kun som Skydning med løst Krudt. Jeg havde samme Dag, 5 Marts derom skrevet: „Men saadanne Skræmmeskud er meget farlige for det Sam- fund, i hvilket de affyres. Thi man kan skyde med løst Krudt saa længe, til man hidser sig selv op til at fyre med skarpt. Faar vi iaar nogen Rigsret, da er den visselig kun FøIgen af, at Majoriteten gjensidig snakker sig selv op.“ Under alt dette var Kongen i Stockholm, hvor han antagelig ikke har savnet Efterretninger fra Norge gjennem paalidelige Kilder. Efter hans fornyede Ankomst til Christiania har jeg skrevet: i „9 Marts Kongen var ved sin Tilbagekomst hertil noget forstemt, hvilket dog for en Del maa skrives paa Regning af en stærk Forkjølelse. Om Aftenen talte han længe med mig; han var ikke tilfreds med den Maade, hvorpaa det velsindede Parti opførte sig paa Storthinget overfor Majoritetens 0vergreb; han vilde have dem mere aktive. Han ventede Rigsret. Hvis Modstanderne havde vist sig villige til at antage et af de Smittske Forslag, vilde han, som han selv sagde, havt meget vanskeligt ved at sige Nei, uagtet han vel forstod, at deraf kunde drages farlige Konsekvenser. Jeg sagde, at det kongelige Grundlovsforslag ikke var meget sikrere, og han benegtede det ikke. Igaar fortalte Friele, at der var Ugler i Mosen, og at Rigsretten var sikker. Idag viser det sig, at der er gjort et nyt Skridt imod denne.“ Atter skrev jeg II Marts, Dagen efter et Møde i Studenter- samfundet, hvor jeg diskuterede med Sars, en Notits om en Samtale med Kongen, hvorved der blev refereret forskjellige Meddelelser om Situationen fra diverse Kanter. Bl. a. kunde vi tale om „en aldeles paalidelig Meddelelse fra Statsraad Holmboe som igjen havde den fra Amtmand Bang, at Rektor Staten i Protokolkomitéen havde sagt til denne: „Gid I paa høire Side vilde hjælpe os bort fra Rigsretten.“ „Videre har jeg skrevet: „Det er sikkert, at Majoriteten føler sig ilde tilmode ved den l54
