RIGSRETTENS FORBEREDELSE af Novemberforeningen, kanske endog som et ivrigt og virk- somt Medlem. Navnet paa denne Forening var ikke heldig valgt. Det blev taget, fordi Stiftelsen foregik i November Maaned og havde Intet at gjøre med 4 November, Dagen for Vedtagelsen af den reviderede Grundlov af l8l4 og Foreningen med Sverige. Søren jaabæk, der havde Slugt al mulig og umulig Viden, havde endog fundet ud, at Frederik III.’s ProVisiortalordinans, der i sin Tid organiserede Kollegialstyrelsen, og bar Datoen 4 No- vember l66O, var saa vederstyggelig, at den for alle Tider maatte sætte Absolutismens Stempel paa Maaneden November. Saadant blev brugt i Agitationen, og det lader sig ikke benegte, at det kan have gjort sin Ef-fekt. Man maatte jo blive bange, naar man hørte Navnet, Provisionalordinansen af 4 November l660! Men det er dog vanskeligt at forstaa, hvad den havde at gjøre med Carl Gulbranson og den Forening, han mere end 2OO Aar senere stiftede i November Maaned. Efter denne lille Digression skal jeg fortsætte med mine Optegnelser fra l88.3. Under 2() Februar nedskreves følgende: „Igaaraftes, inden jeg fulgte Prins Osear til den smukke Fest, som .Studentersamfundet gav for ham, kaldte Kongen mig ind i sit Soveværelse, hvor jeg aldrig før har været. „Storthinget vil ikke være moderat; det ved jeg nu med Vished,“ sagde han; „det kan være, at dette er til mit C1avn; havde det været villigt til at vise Moderation, kunde det have sat mig i en van- skelig Stilling; thi jeg var bestemt paa at modtage ethvert rime- ligt Tilbud om Forsoning, der blev mig gjort.“ Jeg sagde, at Kam- pen vilde blive haard og vanskelig, og at der var Grund til at be- tænke sig nøie; men kunde man holde den ud, da var detWmin Overbevisning, at den vilde føre til et Resultat, hvorved Monarki- ets Sag ikke vilde blive den tabende. Kongen troede, at den foreløbig aftalte Taktik var, ikke at fremkalde nogen Afgjørelse iaar, men lade alt staa hen til næste Aar, eller maaske til l885. Jeg er overbevist om, at Ansvaret for Stridens Fortsættelse alene hviler paa den videstgaaende Del af Storthingsmajoriteten.“ l50
