Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/142

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

RIGSRETTENS FORBEREDELSE nuværende kritiske Forhold, om den kan der ikke være Tvivl. De, der nu tror, at de skal kunne benytte ham som“Brækstang mod Regjeringen, tager høiligen Feil. Men alligevel er jeg for- beredt paa, at der i de kommende Maaneder vil blive sat mange Rygter af denne Art i Omløb, og at Michelets Navn vil blive indblandet i mangehaande politiske Kombinationer. En Tid som denne er og maa være Svanger paa saadanne; de gjør sig næsten selv.“ Michelet var en overmaade interessant Personlighed, og Interessen forøgedes end mere ved det franske, galliske Præg, hvori Familiens mere end 200–aarige Ophold i Norge ikke havde formaaet at gjøre noget Skaar. Han var en af dem, som under alle Forhold maatte blive paaagtet, og at Kongen havde meget tilovers for en saadan Mand, var ganske naturligt, lige- som at Michelet kunde have en Ærgjerrighed, som satte sig lidt større Maal end at være PolitimeSter og Amtmand. Jeg skulde tro, at han i en Regjering vilde have kunnet gjøre megen Fyldest for sig, og at han paa en mere fremskudt Plads ofte vilde have henledet Opmærksomheden paa sig. Men han havde faaet Stemningen imod sig, og navnlig saa den daværende Re- gjering ikke meget velvillig til ham, en Arv fra Stangs Tid. At Michelet selv kunde være Skyld heri, lader sig ikke negte. En mere tilbagetrukket Holdning kunde ikke have skadet ham. Imidlertid gjorde den nye Situation sig op. Truselen om at kassere Hovedstadens Storthingsvalg havde været oprigtig ment. Den blev forsøgt, men atter opgivet, forinden den helt kunde komme til Udførelse, og saa kom der det Paafund, at Hoved- stadens Repræsentanter foreløbig, indtil nærmere Prøvelse, blev admitteret til Nationalforsamlingen. Saa fik man se, hvad der videre lod sig udrette, medens til samme Tid Fabrikationen af de vildeste Rygter lik Anledning til at fortsættes. Her er et lidet Brudstykke af mine 0ptegnelser, dateret 7 Februar „l-lvad Kongen angaar, da er jeg aldeles overbevist om, at de Planer, som den radikale Presse tillægger ham, er aldeles grebet ud af Luften. Til mig har han rigtignok ikke iaar –talt l44