Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/137

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

NA5RMERE BERØRING MED KONGEFAMILIEN „2.3 Oktober I–lovedstadens Valg er en glimrende Seir for det konstitutionelle Parti; dets 0verlegenhed er afgjort paa en Maade, der maa overbevise Enhver. Der vil rimeligvis komme til at staa en Kamp i Valgmandskollegiet mellem Birkeland og Aabert, hvis Udfald tør være tvivlsomt. Efter at have læst de Artikler, somvidag har staaet iMorgenbladet og iAftenposten, holder jeg mindre end før paa Aubert. Birkeland vil i den nye Valgperiode faa Anledning til at hæve sig i 0pinionen og lægge for Dagen, om han er skikket til at indtage en frem- ragende Plads i vor indre Politik. Jeg antager idag, at Kongen er glad over sin Hovedstad, Christiania. Efter Sigende skal G. Storm have stemt efter en Høireliste, med nogle Foran- dringer i Navnene. Christianiavalget synes at antyde, at der ikke er foregaaet nogen Forandring i l-IovedStadens 0pinion. Klærs Manøvrer har været ham selv til Skade i 0pinionen, og den fanatiske Maade, hvorpaa Fædrelandet nu er optraadt, har ikke gavnet dets egen og dets Venners Sag.“ Det var en fuldstændig Seier, og uagtet jeg tror at vide, at Regjeringen i alle Tilfælde vilde blevet staaende, hvordan saa end Valget havde faldt ud, saa mente den nu med saa meget mere Føie at kunne holde sin Stilling. I alle Tilfælde var det givet, at Friele fremdeles raadede for Christiania og bestemte dets Valg uden Hensyn til de bukoliske Strømninger. Men inden de misfornøiede l-Iold blev der saa meget mere arbeidet paa at skaffe et nyt Blad, som kunde holde ham Stangen. For- skjellige Kræfter arbeidede herfor. Men Friele tog det med Ro. Saadanne Planer kunde, efter hans Tro, ikke virkeliggjøres. Til Gjengjæld rettede han sin Uvilje mod Bladet Fædrelandet som nu under Vilheltn Aaberts Redaktion havde været Buko- likerneS 0rgan. Efter hvad jeg har optegnet 5 November, sagde Friele da, „at han kunde have faret meget værre med Fædrelandet end han havde gjort i sin Artikel i Dagens Blad; Professor Aubert stod ikke saa aldeles ren i Striden, som denne selv vilde give sig Udseende af. Bl. a. havde han ladet Broderen i Fædrelandet afgive en paa Skruer sat Erklæring l39