J NÆRMERE BERØRING MED KONGEFAMILIEN Heyerdahl havde sat Kræfter i Bevægelse, som han ikke kunde beherske. Imidlertid var Slagordet om den billige Fro- kost sat ud og blev ofte senere omtalt, skjønt de, til hvem det nærmest var rettet, stod aldeles ligegyldige. Vittighedsbladet Vikir1gen gav forøvrigt et fornøieligt Referat af al den Moro, der havde været. Men Heyerdahl vilde ikke dermed give sig, og l4 Oktober holdt han igjen Folkemøde, denne Gang i Gymnastiksalen paa Akershus. Til dette Møde havde Heyerdahl indbudt allehaande Mod- talere, men ingen, som kunde staa ham bi, og Følgen deraf viste sig hurtig. Det endnu uvan1e Skuespil trak mange Folk. Heyerdahl indledede, og saa lik han en øvet Taler paa Nakken, Erik Vallam, som kjendte sin Mand. Dette saa stygt ud, og alt tydede paa, at Heyerdahl vilde blive alene. Jeg fandt da, at dette varslede ilde for ham og den billige Frokost, og be- stemte mig for at komme ham til Undsætning; det gik da ikke an at lade ham staa der og forbløde sig, og inden jeg rigtig havde summet mig, var jeg som Vullums Efterfølger oppe paa Tribunen. Paa et Folkemøde taltes om alting. Vullum havde talt om P. A. I–Ieibergs og Malte 8rarts Forvisning fra Kjø- benhavn i l799, og jeg paapegte straks en enkelt Urigtighed i hans Anførsler. Siden har jeg ofte kunnet mærke, hvorledes det altid paa slige Møder gjorde Effekt at paavise de flest mulige Feil hos Modstandere, selv om Betydningen for det foreliggende Tilfælde var saa nogenlunde lig Nul. Her gjorde det ogsaa sin Virkning paa Publikum, der fandt saadant i sin 0rden. Jeg havde imidlertid debuteret som Folketaler og havde dermed givet en vis Mand den første af mine Fingre. Bevægelsen gik i Oktober l882 i høie Bølger, høiere og høiere, eftersom Valgdagen rykkede os nærmere ind paa Livet. Jeg lik stadig mere Haab, men ønskede dog. at man paa vor Side vilde lene en Plads for en Bukoliker, og da helst for Ludvig Aubert. Men dennes Kandidatur kunde ikke vinde hel Stemning for sig, og Valget blev en Seier for Frieles Ansku- elser. Jeg finder herom i mine egne 0ptegnelser: l38
