NA?.RMERE BERØRlNG MED KONGEFAMlLlEN hidsende eller slappende?“ Han svarede ikke paa Hovedsagen, men sagde: „Jeg tager alt meget rolig. Hovedsagen er, at Christianiavalget bliver høire, og derpaa er jeg sikker. Saa kan det under Øieblikkets Forhold være det samme, om det bliver Høire med eller uden Statsraadssagen.“ Senere viste han mig Udkastet til et Brev, han havde skrevet til Direktør Kiær og Advokat [joharmes] Bergh som Repræsentanter for en selvvalgt l(omité, hvorom jeg før har talt. Denne l(omité har foranlediget en Omarbeidelse af Frieles oprindelige Valgmands- liste, – nogle Navnes Udslettelse og 0ptagelsen af femten nye. For disse sidste vilde Friele intet Ansvar paatage sig. navnlig ikke for den nu opførte Stykjunker, der var 0phavsmand til den Underofflcers-Adresse, som i sin-Tid tilstilledeS Sverdrup og jaCobsen. Mod Andre var der reist forskjellige Indven- dinger, dels at de var lidet kjendte, dels at de var afhængige af private Mænd, i hvis Tjeneste de stod. Jeg forstaar nu, hvorfor Kiær ikke har havt Tid til at gjøre en Reise med mig i Smaalenene for det statistisk-topograiiske Værk, som vi skal udarbeide i Fællesskab. Han er en brav og samvittighedsfuld Mand; men det synes nu, som om der er faret lidt af den bukoliske Ærgjerrighed i ham. “ Videre spurgte jeg Friele: „Hvordan er Statsraadernes Stem- ning nu om Dagen?“ Han sVarede: „De vil gjerne staa tre Aar over og agter ikke at trække sig tilbage for Stormen. Jeg talte idag længe med en af dem, som var aldeles paa det Rene dermed, og jeg træffer imorgen en anden, om hvem jeg ved, at han vil sige det samme.“ Tilsidst vilde jeg vide, hvad den Forfatter havde ment, der for nogen Tid –siden skrev i Morgenbladet om den politiske Situation, og der ytrede, at Regjeringen havde flere Veie, paa hvilke den kunde ride en Rigsretsanklage af. Men der agerede han aldeles uvidende. „De Michelet-Hedinske Underhandlinger er mig lidt gaadefulde; men jeg tror ikke, at de vil lede til noget“ Lidt senere har jeg skrevet: l34
