Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/129

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

NÆRMERE BERØRING MED KONGEFAMILlEN En særlig Vægt maatte der ved dette Valg lægges paa Af- gjørelsenWi Christiania. Ikke alene rustede Regjeringens Mod- standere sig her til at levere en Styrkeprøve. Ved Siden deraf var der ogsaa Tvivl om Enigheden paa den anden Side, idet der var en Gruppe, som holdt paa at skille sig ud. Af dens Medlemmer var der især Tale om Professor juris Ludvig Aubert som nys havde henledet 0pmærksomheden paa sig gjennem sin 0ptræden paa Folkemøder. Aubert hørte nærmest til de saakaldte Bakolikere, der uden at slutte sig til Oppositionen alligevel aabenlyst havde kjæmpet for at aabne Statsraaderne Adgang til Storthingets Forhandlinger. Det var denne Gruppe, som i l88O ved at gaa med Oppositionen og stemme for For- slaget havde skal-fet dette Majoriteten. Ludvig Aubert hørte imidlertid ikke med til dem, som ubetænksomt havde været med paa denne Manøvre. Hans Broder, Vilhelm Aaber“t, der redigerede Bladet Fædrelandet har fortalt mig, hvad jeg før havde hørt af Professoren, og bemyndiget mig til at bringe det videre, at Professor Aubert henvendte sig til Meningsfæller paa Storthinget og indtrængende bad dem stemme imod det hvi- lende Forslag, men samtidig overfor Regjeringen stille Forlan- gende om, at det maatte sanktioneres, naar det næste Gang kom frem og blev vedtaget paa Storthinget. Det vilde nok blive at vente tre Aar paa Forandringens Gjennemførelse. Men hvad vilde saa ikke Landet have været sparet for? 9 Juni og alle dens Følger vilde da have været satte udenfor. Ludvig Aubert fandt imidlertid ikke Øre hos sine Menings- fæller; de stemte med Flertallet og Oppositionen. I–lavde de fulgt hans Anvisning, vilde de have handlet klogt, og de havde da maattet komme til at indtage en mægtigere Stilling, end der nu kunde falde i deres Lod. Aubert blev ogsaa nu ved Valget i 1882 slaaet i Hartkorn med de øvrige Bakolikere og holdt borte. Jeg har om disse Forhold nedskrevet følgende: „I3 September [l882]. Professor Aubert vilde maaske være en god Storthingsmand; i Sommer har han lagt Ryggen til, og der er for Øieblikket hos mange Stemning for at vælge ham. l3l