Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/128

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

NÆRMERE BERØRlNG MED KONGEFAMlLlEN Smaalenenes Amt, hvor han var bosat. Det kunde ikke være tvilsomt, at dette havde sine Virkninger. Men hvad kunde det hjælpe at vinde Stemmer i Øier og Jævnaker, naar hele det store ChristianS Amt for øvrigt viste-Sig oppositionelt? Resul- tatet var og blev det samme. Storthingsvalgene i l882 blev for en væsentlig Del at tage til lndtægt for den Opposition, som havde gjennemdrevet Beslutningen af 9Juni l880. Det var, som om alt skulde gaa galt for Regjeringen, som om alt havde sammensvoret sig imod den. Til alt det øvrige kom nu ogsaa Rygtet om den Maade, hvorpaa selve Grev Arvid Posse, Sve- riges Statsminister, sagdes at have udtalt sig i Trondhjem til forskjellige StorthingSmænd af oppositionel Farve. Om dette og mere andet har jeg under ll September ned- skrevet: „Ad forskjellige Veie har jeg fra Hs. Maj. Kongen modtaget Underretning om, at han i den kommende Vinter vil adjungere .nig Prins OsCar som dennes videnskabelige Mentor under hans Ophold ved vort Universitet inæste Semester. Jeg har erklæret mig villig. Tilbudet er ærefuldt; men det vil blive et ansvarSfuldt Hverv og ikke uden sine vanskelige Sider. Hof- marSehal Frølich fortalte mig idag. at Statsraaderne var alt an- det end tillidsfulde, men at Selmer var modig. Han sagde og- saa, at Kongen var fast og modig. lTromsø styrtes nu Biskop Smitt. Mon dette ikke er en Nemesis mod en Mand, der endnu i PræstegaardSloven fulgte det radikale Parti? Den Maade, hvorpaa Grev Posse udtalte sig for vore Radikalere i Trond- hjem, har gjort ondt. De var paa jagt efter ham, og hvad han har sagt, det ved nok i Grunden Ingen. Frølich mente, at der endnu ikke var sagt det sidste Ord i den Sag. Frølich mente, at Kongens Stilling kunde blive meget vanskelig, hvis en over- veiende Del af l3yvalgene faldt ud i radikal Aand; Mulighederne af et nyt Statsraad dukkede da op; men Kongen var henvist til ikke at tage nogen 9 Juni-Mand og da vari Grunden Intet udrettet. Jeg kunde ikke erkjende Nytten af, at Kongen under saadanne Omstændigheder skiftede Statsraad. Modparten vilde ikke derved lade sig narre.“ l30