NÆRMERE BERØRING MED KONGEFAMILlEN Bagefter lik jeg en Forlægger i P. T. Mallings Boghandel, og i Juni forelaa mine Artikler i Bogform. Ludvig Daae havde lige- ledes i Morgenbladet skrevet en Række Artikler, hvilke ogsaa nu udkom som Bog. Han sluttede med en Beklagelse over, at en Mand som Sars havde kunnet skrive en Bog af denne Art. Samtlige disse Bøger blev bagefter anmeldt i Dagbladet i Kjøbenhavn af Professor Steertstrap, og denne Anmeldelse, der tog meget stærkt paa Sars, blev atter i l883 udgivet som Bro- chure paa Radolph Kleins Forlag. Bøgerne ligger der til Alles Eftersyn, og Enhver, som vil gjøre sig den lille Umage at gjen- nemgaa disse smaa Pjeser, kan med I.ethed dømme baade om de af Sars fremsatte Meninger og om l(ritikens Berettigelse. Det var selvfølgelig saa, at Daae og jeg maatte høre meget ilde fra den anden Side. Men jeg kjender ikke til, at der fra nogen Mand med virkelig historisk Indsigt fremkom nogen Protest hverken mod os eller mod vor danske Kollega. Der blev imidlertid gjort adskillige Anstrængelser for at bevæge en Historiker med Navn og Anseelse tif at optræde mod os som Sars’s Forsvarer, og det lykkedes virkelig at aflokke Gustav Storm et saadant Løfte. Jeg læser derom i mine Optegnelser: „26 januar [l883]. [Arkivfuldmægtig] Otto Lartdh fortalte mig idag, at O. Storm til ham havde sagt, at min første Brochure mod Sars var dum, men Daaes baade dum og ondskabsfuld. Storm havde i Vaares sagt til ham, at han vilde forsvare Sars’s Sag og i det Øiemed laant af ham dennes Afhandling i Nordisk Universitets-7’idsskrift. Efter den oprindelige Aftale skulde Laanet gjælde for fjorten Dage; men allerede efter en Uges For- løb lik I.undh Afhandlingen tilbage, og senere var der ikke mere Tale om nogen Indgriben i Striden fra Storms Side. Han maa have forstaaet, at Daae og jeg alligevel ikke er saa dumme, at han vilde staa sig paa at blande sig op i den Strid.“ Som denne Notits foreligger, er den i sin Korthed talende nok og giver alle fornødne 0plysninger. Men medens paa denne Maade Storm efter nærmere Gransk- ning af Forholdene ansaa det rigtigst ikke at gjøre det lovede l25
