NÆRMERE BERØRING MED KONGEFAMILIEN Republik, vilde den indbyrdes MisundelSe medføre, at Ingen fik Lov til at være i Fred, naar han var kommet i Spidsen. Jeg bemærkede, at saaledes som den store MasSe nu optraadte, kunde man tro, at Norge vilde være bedst tjent med en Sty- relsesform, hvorved det fik et modil-iceret Enevælde med stor kommunal og individuel Selvstændighed Jeg havde forleden Aften paa Hjemveien fra et Bal i Stiftsgaarden drøftet denne Sag med en god Ven. Vi var begge kommet ind paa den samme Tanke, at det repræsentative System i sin nuværende Form snart kunde blive udslidt, og at kommende Tider vilde l-inde paa nye Former, hvorved der skabtes kommunalt Selv- styre med stor individuel Selvstændighed ved Siden af en stærk Centralmagt. Det første Spørgsmaal, Kongen gjorde, var, hvorvidt jeg havde læst den i Gaarsdagens Aftenpost trykte Skrivelse, der behagede ham meget. Men han lod ikke til at være aldeles forvisset om, at vedkommende var ægte Venstremænd og flere i Tallet. Jeg sagde, at jeg nok skulde skaffe ham nærmere Rede herpaa. [Hertil er føiet en Note, saalydende:] Dette Løfte har jeg holdt. Brevskriverens .Navn er H. Sønsterad, og Brevet, som jeg selv har seet, er ægte. (l5 Marts l882.) Om Kronprinsen talte Kongen paa en smuk Maade. Alle Rygter om, at han trykker denne, er vist usande. Men han var endnu uerfaren og skulde ikke blive Vicekonge, før han var 27 Aar, altsaa efter Valgene i l885. Han havde vist sig fra en ædel Side, da han lod Sverdrup faa de 6000 Kroner. Kongen selv var ikke sikker paa, hvad han havde gjort i hans Sted, men havde nu ladet Kronprinsen faa sin Villie. I Marts Desværre blev jeg sidst forhindret i at fuldende Optegnelserne om min Samtale med Kongen i SøndagS. Der var i Grunden flere Ting, som det kunde været Umagen værd at optegne. Men det er nu, flere Dage efter, ikke saa let at gjøre dette aldeles korrekt. Jeg skal kun notere, at Kongen erklærede, at han ikke vilde sanktionere nogen Bevilgning til FolkevæbningS–Samlagene og heller ikke til Hr. Arne Garborg, “ S ll5
