STATSMINISTER–SKIFTET jeg saaledes paa mit gamle Standpunkt og holdt paa mine tid- ligere Meninger. Umiddelbart i Forveien, i det sidste Numer for l88l, havde Verdens Gang bragt en Artikel, under Navn, af L. Havstad, om min historiske Virksomhed og deri fældet en virkelig anerkjendende Dom over alt, hvad jeg havde ud- rettet for Kjendskabet til Fædrelandets Historie i det nittende Aarhundrede. Anledningen var et Foredrag, som jeg havde holdt i Videnskabsselskabet over Halvor Hoels Bondebevægelse i l8l8. Dette var foreløbig trykt i Morgenbladet og er væsentlig det samme, som bagefter indgik i den Norges Historie efter 1814, som jeg havde begyndt at udgive for Folkeoplysnings- selskabet. Første Bind af dette Skrift udkom netop samme Høst, l882, og vakte en vis 0psigt“ved det, jeg der havde at frem- lægge om Carl Johans virkelige Forhold til de Uroligheder, hvis Ophavsmand havde været Hedemarkingen Halvor Hoel. Det stred mod hele den Opfatning, der var kommen ud i l8l8 og siden havde vist en mærkelig Seighed iat holde sig. Jeg havde holdt mig til de Papirer, som forelaa, og vist, at der ud fra dem ikke lod sig finde noget Spor, der pegte i den Retning, som var antydet i Samtiden; heller ikke senere har jeg fundet noget saadant, der skulde kunne pege paa, at CarlJohan havde havt Forbindelser, som kunde have Betydning for den oprørske Bevægelse. Men det var i l88l og l882 ikke raadeligt at skrive saadant, netop som en ny politisk 0phidselse var sat i Gang. Saa meget mere maatte jeg imidlertid sætte Pris paa en aaben Anerkjendelse fra den anden Side som den, hvormed nu For- fatteren i Verdens Gang var fremkommet. lll
