STATSMINISTER–SKIFTET sagdes at have faaet Tilbud. Efter hvad jeg hørte dels af Friele, dels af Birkeland, havde Kongen nu, i l880 villet have en Mand, som ikke udgik af Embedsklassen. Han havde derfor først budt Posten til Bankchef-Jørgen B. Faye i Bergen, en Mand, som alle- rede havde været paa Tale som Statsraad i l858. Efter ham havde Kongen ønsket at kunne faa 7’ho. joh. I–Ieftye og havde derefter vendt sig til SChWeigaard, som havde modtaget Tilbudet. Hvis disse Beretninger var korrekteiden Form, hvori de kom til mig, skulde altsaa denne Statsraadsposts Besættelse helt være et Værk af Kongen, uden nogen Paavirkning fra anden Side. Udnævnelsen maatte altsaa vise de Principer, hvorefter Kong 0scar ll. ønskede Statsraadet suppleret, og er forsaavidt ikke uden sin Interesse. Hvad den nye Statsraad selv angik, da kjendte jeg ham siden l860. Chr. SehWeigaard var en tiltalende Personlighed, frem- for alt ved sin noble og hæderlige Karakter. Indtil hans Ud- nævnelse til Medlem af Regjeringen kunde han siges alene at have vandret paa RoSer. Som hans Fader, Professor Schwei- gaards Søn havde der til hans Begavelse været knyttet meget store Forventninger, og han var i sine yngre Aar mellem Ven- ner omtalt som den store Mands store Søn. Men da han ikke hurtig nok opfyldte Forventningerne, blev mange skuffet, og Skuffelsen indvirkede paa hans Stilling i den offentlige 0pinion. Hans sjeldne Begavelse stod imidlertid ikke til at negte. Feilen var kun, at Andre havde taget Feil af dens Art. Jeg skulde tro, at Høiesteretsassessor Claus Winter I–Ijelm havde havt Ret, naar han længe før denne Tid kunde sige, at der i Chr. Schwei- gaards Begavelse laa mere, som mindede om hans mødrene Slægt, de dygtige Advokater Homart, end om hans Fader. Den nye Statsraad levede i gode Kaar og var gift med en elskværdig HuStru. Men for det offentlige Liv var han kanske ikke saa skikket, som den, der havde seet Livet fra flere Sider; der er meget, som undgaar Solsidens Barn, men som det kan være godt at have kjendt fra nærmere Hold. Chr. Schweigaard var en over- maade velvillig Mand, som ikke vilde Nogen ondt. Men han lO4
