STATSMINISTER–SKIFTET godt ud, hvortil denne svarede: „Men jeg er jo syg,“ hvilket Vel maatte fortolkes saaledes: „Det skal jo hede sig, at jeg er syg.“ – – – Holst, der staar Sibbern meget nær, sagde, at Under-handlingerne med denne alene var strandet paa, at han vilde have BroCh med sig ind i Raadet, der var ligesaa ube- hagelig for Kongen som for de øvrige Medlemmer, bag hvem nu desuden ogsaa Stang stod. Havde Sibbern opgivet Broch, da havde Kongen gjerne ladet ham besætte det hele Raad. Sib- bern lever fremdeles i den Tro, at der snart igjen vil komme en Forespørgsel til ham. Jeg har nedskrevet dette to Timer efter min Samtale med Holst, der ikke er en Mand, som lyver, men hvis Opfatning desværre ikke er aldeles sikker. Han sagde, at Stang forseglede sine med stor Svada skrevne Breve til Kongen med et privat Segl, og at Holst ikke havde kunnet overtale ham til at anskaffe et Statsministersegl. Kongen var ogsaa ærgerlig herover og sagde: „J eg korresponderer dog ikke med Privatmanden Frederik Star1g, men med min norske Stats- minister.“ I de samme Dage havde jeg for første Gang Berøring med den nye Statsminister, og detWnetop i Anledning af den saa- kaldte Sibbernske Episode, hvorom Holst havde talt i Forbin- delse med Stangs Fratræden. Om denne havde der staaet en Korrespondanse til l)agbladeti Kjøbenhavn, hvilken Kongen ønskede berigtiget. Han skrev derom til Selmer; denne bragte det videre til 0verretsassessor Carl Lie, som atter talte til Friele, og han kom igjen til mig, som i sin Tid havde skaffet Redak- tør 7’opsøe vedkommende Brevskriver. Jeg lovede under visse Forudsætninger at paatale Sagen i vedkommende danske Blad. Men den hele Affære gik hurtig i GIemmebogen, og jeg slap at gribe 0rdet. Samtidig med den nye Statsministers Udnævnelse maatte der ogsaa skaffes ham en Efterfølger som Statsraad. Hertil ud- nævntes 2O December l88O Høiesteretsadvokat Christian Ho- mari SChWeigaard. Derimod var der ikke nu Tale om Rigs- arkivar M. Birkelar1d, som om Høsten l879 med Bestemthed lO3
