Side:Udvalg af Luthers Reformationsskrifter.djvu/94

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

at deres storhed mere skal afskrække menneskene derfra end lokke dem til, ligesom Kristus gjorde, da dissiplene roste kyskheden og sagde: Naar det gaar saa til med egtekvinderne, saa er det ikke godt for manden at gifte sig; han bringer dem paa andre tanker, idet han siger: det er ikke enhver, som fatter det ord, Mt. 19, 11. Dermed viser han, at et saadant ord vel kan fattes af somme, dog kun af nogle faae.

16. Men jeg kommer nu tilbage til, hvad jeg før talte om, kjære fader, og siger igjen: Vil I endnu tage mig ud af menneskestanden? Men for at I ikke skal rose eder, saa er Gud kommen eder i forkjøbet og har selv taget mig ud. For hvad gjør det, om jeg bruger kappe eller bart hoved eller lader være? Gjør kappen og det bare hoved munker? St. Paulus siger: Alle ting er eders; men I er herren Kristi, 1 Kor. 3, 22 f. Og jeg skulde tilhøre kappen og ikke tvertom kappen tilhøre mig? Min samvittighed er fri og løst, og det er vel den høieste og største og fuldkomne frihed.

17. Derfor er jeg munk og dog ikke munk, og jeg er en ny skabning, ikke pavens, men Kristi; paven har nemlig ogsaa skabninger og er en skaber; men det er bare dukker og afguder, det vil sige, hans lige, julebukker og abekatter, af hvilke jeg da ogsaa fordum har været en, eftersom jeg var forført ved mange slags ordkunster, hvorved vismanden, som han siger, har været i fare og dødsangst, men er bleven forløst ved Guds naade.

18. Sig mig nu: berøver jeg eder alligevel eders ret og myndighed? Jeg mener nei, for I har fuld myndighed over mig, hvad munkelivet angaar; men hermed er det nu som sagt for mit vedkommende forbi, og jeg har intet dermed at bestille. Men han, som har draget mig ud af munkelivet,