9. Det tykkes mig, at satan fra min ungdom
af har forudset de ting, som han nu lider. Derfor
har han for at faa mig aflivet og stoppet, raset og
tumlet med saa mange paafund, at jeg ofte har
undret mig og tænkt, om jeg skulde være den eneste
blandt alle mennesker, som han angriber.
10. Men Gud har villet (det ser jeg nu), at jeg skulde lære høiskolernes visdom og klostrenes hellighed at kjende af egen og sikker erfaring, det vil sige af mange synder og ugudelige gjerninger, for at det ugudelige folk ikke skulde kunne bryste sig mod mig, deres tilkommende modstander, som den, der dømte om, hvad jeg ikke kjendte til. Derfor har jeg været munk og er det endnu; ikke har jeg som saadan været uden synd, men har dog ingen særlig skyld at bebreide mig. Ti i pavens rige blir overtro og gudsforagt ikke alene ikke straffet, men ogsaa agtet for stor aandelighed.
11. Nu ja, men hvad tænker I nu? Vil I endnu rive mig ud af munkelivet? For I er jo endnu fader, og jeg er endnu søn, og alle løfter er i sandhed intet. Paa eders side staar guddommeligt bud og myndighed; paa min side staar menneskelig formastelse. Ti den ugifte stand (som papisterne har pustet op med stærke basunstød) har ingen betydning uden lydighed mod det guddommelige bud. Ugift stand er ikke paabudt; men lydighed er paabudt. Og dog vil de gale og naragtige papister ikke taale, at noget sammenlignes med den ugifte stand og (munke-) kyskheden, og de ophøie begge disse ting med overhændig løgn, saa at alene den gale rasende løgn og deres store velkjendte uvidenhed vilde gjøre alt mistænkeligt, som kommer fra dem trods al deres indbildte visdom.
12. Ti hvad er det f. eks. for slags forstand at strække og tøie i vismandens ord, naar han siger:
