Foranlediget ved Luthers forkyndelse begyndte flere at indse det forkastelige i forbudet mod presternes egteskab og i munkernes løfter om „kyskhed“, d. e. afhold fra egteskab. Enkelte prester havde allerede i aaret 1521 giftet sig, og flere munker forlod sit kloster og udlod sig med, at de betragtede sig løste fra sine løfter, der stred mod Guds bud. Luther fik under sit ophold paa Vartburg underretning om, at dette havde vakt uro og engstelse, og han skrev derfor i sin „ørken“ et skrift om klosterløfterne: den ugifte stand kunde være bra nok; men det var galt at lovfeste den. Fortalen til denne bog bestaar af efterfølgende brev til hans fader.
Til Hans Luther, sin kjære fader, borger i Mansfeld, skriver Martinus Luther, hans søn.
1. Denne bog har jeg villet tilegne eder, kjære fader, ikke fordi jeg vilde gjøre eders navn høit berømt for verden og altsaa tvertimod apostelen Paulus’ lære søge ære efter kjødet, men fordi jeg ønskede at faa en aarsag og anledning (som nu falder særlig bekvem mellem mig og eder) til ved en kort fortale at sætte de kristelige læsere ind i den sag, som udgjør denne bogs indhold, og give dem et eksempel derpaa.
2. Lad mig da gjøre begyndelsen med at udtale, at jeg ikke vil dølge for eder, at eders søn nu er kommen saa vidt, at han nu er helt overbevist om, og er ganske vis paa, at intet er at holde helligere, intet høiere, intet mere aandeligt, end Guds bud og ord. Her vil I sige: „Gud hjelpe dig, ulyksalige, har du da nogensinde tvilet paa det, eller først lært det nu?“ Men jeg siger, at jeg ikke alene har tvilet derpaa, men jeg har slet ikke vidst, at det var saa. Og hvad mere er, hvis I tillader det,
