var fastholdt og fangen ved den hellige skrift, som jeg i mine bøger har henholdt mig til og fremført, saa kunde jeg jo ikke tilbagekalde noget uden ved at bli bedre undervist. — —
6. Gud. som kjender hjerterne, er mit vidne, at jeg i al underdanighed er aldeles villig og beredt til at være e. k. maj. tjenstagtig og lydig, det være nu ved liv eller død, ved ære eller skam, ved vindst eller tab. For saaledes har jeg oftere frembudt mig, og dertil frembyder jeg mig fremdeles, og jeg undtager slet ikke noget uden alene Guds ord, i hvilket ikke alene mennesket lever, som Kristus siger, Mt. 4, 4, men i hvilket endog englerne ønske at skue ind, 1 Petr. 1, 12. Men fordi dette er over alt, derfor stal det ogsaa i alt være det aller frieste og fuldkommen ubundet, som st. Paulus lærer, 2 Tim. 2, 9. Og det staar hverken i min eller noget menneskes vilje eller magt at udsætte det for fare eller gjøre det afhængigt af mennesker, de være nu saa mange, saa veldige, store, lærde og hellige, de være vil, eller at overgive det til dem, saa de skulde afgive kjendelse eller dom derom. — —
13. Jeg beder endnu engang e. k. maj. for Kristi skyld aller underdanigst, at De ikke vil lade mine modstandere undertrykke mig eller gjøre vold mod mig eller fordømme mig. For jeg er endnu ganske villig og beredt til at stille mig med e. k. maj.s fribrev frem for uvillige, lærde, frie og upartiske dommere, verdslige eller geistlige, for at mine bøger og min lære kan faa sin dom — derfra intet andet undtaget end det aabenbare, klare og frie Guds ord, hvilket med rette maa være over alt og forblive alle menneskers dommer.
14. Derfor beder jeg ogsaa underdanigst, ikke for min person alene, jeg er kun et uværdigt, foragtet menneske, men for den hele kristenheds
