vil faste, bede, gjøre det og det, som er paabudt, ikke fordi jeg behøver det eller derved vil bli gudfrygtig og salig, men jeg vil gjøre og lide det efter pavens, biskopens, menighedens eller min medbroders eller herrers ønske og eksempel, for at tjene dem, ligesom Kristus har gjort og lidt meget mere til gode for mig, hvad der for ham var meget mindre fornødent. Og om end tyrannerne gjør uret i at kræve sligt, saa skader det mig dog ikke, fordi det ikke er Gud imod“.
29. Heraf kan enhver opgjøre sig en bestemt dom og gjøre forskjel mellem alle gjerninger og bud, og paa hvem der er blinde og gale og hvem rette og forstandige prælater. For naar gjerningen ikke er rettet paa at tjene den anden eller finde sig i hans vilje, forsaavidt han ikke tvinger en til at gjøre Gud imod, da er den ikke en god kristelig gjerning. Deraf kommer det, at jeg er ræd for, at det er faae stiftelser, kirker, klostre, altere, messer, testamenter, som er kristelige, og heller ikke den faste og de bønner, som gjøres særlig til nogle helgener. Jeg frygter for, at enhver i alt dette bare søger sit eget, i den mening dermed at bøde for sine synder og bli salig, hvilket alt kommer af uvidenhed om troen og kristelig frihed, og af at nogle blinde prælater drive folk dertil, prise den slags væsen og smykke det med aflad, men forkynde aldrig troen. Men jeg raader dig til, at vil du indstifte noget, bede, faste, saa gjør det ikke i den mening, at du vil gjøre dig selv noget godt, men gjør det frit, at andre folk kan nyde godt af det, og gjør det dem til baade, saa er du en sand kristen. Hvad gavner dig dit gods og dine gode gjerninger, som du har tilovers udover det at styre og forsørge dit legeme, da du har nok i troen, hvori Gud har givet dig alle ting? Se saaledes
