ham (Sir. 10, 13). Saaledes lærer ogsaa Kristus, at vi ikke maa begynde med gjerningerne; han siger: Lad enten træet være godt og dets frugter gode, eller lad træet være ondt og dets frugter onde (Mt. 12, 33), ligesom om han vilde sige: den, som vil have gode frugter, maa først begynde med træet og plante det godt. Den, som vil gjøre gode gjerninger, maa altsaa ikke begynde med gjerningerne, men med personen, som skal gjøre gjerningerne. Men personen er det ingen anden som gjør god, uden alene troen, og ingen gjør den ond uden alene troen. Det er sandt nok, at gjerningerne gjør en god eller ond for menneskene, det vil sige, de vise i det ydre, hvem der er god eller ond, som Kristus siger, Mt. 7, 20: Af deres frugter skal I kjende dem. Men det er alt kun i det ydre skin, i det udvortes, hvilket ganske vist vildleder mange folk, der skrive og lære, hvorledes man skal gjøre gode gjerninger og bli gudfrygtig, skjønt de dog aldrig har en tanke for troen; de er, som naar den ene blinde leder den andre, plage sig med mange gjerninger og naar dog aldrig til den rette gudsfrygt, som st. Paulus siger, 2 Tim. 3, 5: De har gudsfrygts skin, men der er ingen grund, de gaa og lære uafbrudt, og kommer dog aldrig til erkjendelse af den sande gudsfrygt.
Den, som nu ikke vil gaa feil som disse blinde, maa se længere end til gjerningerne, budene eller gjernings-lærdommen; han maa først og fremst se paa personen, hvorledes den blir gudfrygtig. Men den blir ikke gudfrygtig og salig ved bud og gjerning, men ved Guds ord (det vil sige ved hans løfte om naade) og ved troen, for at hans gud dommelige ære skal bestaa, at han ikke gjør os salige ved vor gjerning, men ved sit naadige ord for intet og ene og alene af barmhjertighed.