Hopp til innhold

Side:Udvalg af Luthers Reformationsskrifter.djvu/63

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

fylde, hvad budene byde, for at det alt kan bli Guds eget verk, budet og opfyldelsen. Han byder alene, han opfylder ogsaa alene. Derfor er Guds tilsagn den nye pagts ord og høre ogsaa hjemme i den nye pagts tid.

10. Nu er disse og alle Guds ord hellige, sande, retfærdige, fredsommelige, frie og fulde af alt godt; den, som da hænger fast ved dem med en sand tro, hans sjæl blir forenet med ham saa helt og aldeles, at alle ordets dyder ogsaa blir sjælens eie, og gudsordet saaledes gjør den troende sjæl hellig, retfærdig, sand, fredsommelig, fri og fuld af alt godt, et sandt Guds barn, som Johannes siger (1, 12): Han har givet dem magt til at bli Guds børn, alle som tro paa hans navn.

Heraf er det let at forstaa, hvorfor troen formaar saa meget, og at ingen gode gjerninger kan være lig den. For ingen god Gjerning hænger som troen fast ved det guddommelige ord og kan heller ikke være i sjælen; det er kun ordet og troen, som har magt i sjælen. Som ordet er, saa blir ogsaa sjælen dannet ved det, ligesom jernet blir glodrødt som ilden ved at forenes med ilden. Saaledes se vi, at i troen har et kristen-menneske nok; det trænger ingen gjerning for at bli gudfrygtigt. Trænger det da ikke mere nogen gjerning, saa er det visselig løst fra alle bud og forordninger; er det løst, saa er det visselig frit. Det er den kristelige frihed, troen alene, som gjør, ikke at vi kan gaa ledige eller gjøre det, som er ondt, men at vi ingen gjerning trænge for at naa frem til gudsfrygt og salighed, hvorom vi siden skal sige noget mere.

11. Fremdeles har det sig saa med troen, at den, som tror en anden, tror ham, fordi han holder ham for en god, sandfærdig mand, hvilket er den største ære, som et menneske kan gjøre et andet,