kristnes eneste gjerning og øvelse, at de lod ordet og Kristus vinde ret skikkelse i sig, og stadig øvede og styrkede denne tro. Ti ingen anden gjerning kan danne en kristen, som Kristus sagde (Joh. 6, 28 f.) til Jøderne, da de spurte ham, hvad for gjerninger de skulde øve for at øve guddommelige og kristelige gjerninger. Han sagde: Det er den eneste guddommelige gjerning, at I tro paa den, som Gud har sendt, hvem Gud faderen ogsaa ene dertil har beskikket.
Derfor er en sand tro paa Kristus en rigtig overhaands rigdom, ti den medfører al salighed og borttager al usalighed, som Markus siger til slut: Den, som tror og er døbt, den blir salig; den, som ikke tror, den blir fordømt. Derfor saa profeten Jesaia (10, 22) rigdommen i denne tro og sagde: Gud vil gjøre en braa ødelæggelse paa jorden, og i den braae ødelæggelse vil retfærdigheden flyde ind som en storflom; det vil sige: Troen, hvori i en sum alle bud er opfyldte, vil overflødig retfærdiggjøre alle, som har den, saa at de ikke skal trænge mere for at være retfærdige og gudfrygtige. Saaledes siger st. Paul, Rom. 10, 10: Det at en tror af hjertet, det gjør en retfærdig og gudfrygtig.
8. Men hvorledes kan det have sig, at troen alene kan gjøre gudfrygtig og uden nogenslags gjerninger give en saadan overhaands rigdom, da der dog i skriften er os foreskrevet saa mange lovbud, forordninger, gjerninger og øvelser? Her maa vi vel mærke os og fastholde ret med alvor, at det alene er troen uden nogen slags gjerning, som gjør gudfrygtig, fri og salig, som vi siden skal høre mere om. Og vi maa vide, at den hele hellige skrift deles i to slags ord: Guds bud eller lov og løfte (forjættelse) eller tilsagn. Budene lære og foreskrive os mange slags gode gjerninger, men