Hopp til innhold

Side:Udvalg af Luthers Reformationsskrifter.djvu/60

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

han tager sit ord fra menneskene, og omvendt regnes ingen naade for større, end naar han sender sit ord, som der staar i salme 107, 20: Han har sendt sit ord, hvormed han har hjulpet dem. Og Kristus er ikke kommet for noget andet embedes skyld end for at prædike Guds ord. Ogsaa alle apostler, biskoper, prester og hele den geistlige stand er alene kaldede og indsatte for ordets skyld, skjønt det nu desværre er anderledes.

6. Men, spør du: „hvad er det da for et ord, som giver saadan stor naade, og hvorledes skal jeg bruge det?“ Svar: Det er intet andet end den forkyndelse, som er skeet ved Kristus, saaledes som evangeliet indeholder den, og den skal være og er saadan beskaffen, at du hører din Gud tale til dig om, hvorledes hele dit liv og al din gjerning intet gjælder for Gud, men hvorledes du med alt, hvad der er i dig, maa gaa evig fortabt. Naar du ret tror dette, hvor skyldig du er, saa maa du, overladt til dig selv, fortvile og erkjende, at det er sandt, hvad Hoseas siger (13, 9): Israel, hos dig er intet andet end din fordærvelse, men din frelse beror kun paa mig. Men for at du kunde komme ud af dig og bort fra dig, det vil sige ud af din fordærvelse, saa fremstiller han for dig sin kjære søn, Jesus Kristus, og lader dig sige ved sit levende, trøstelige ord: du skal hengive dig til ham med fast tro og lide frimodig paa ham, saa skal formedelst denne tro alle dine synder være dig forladte, al din fordærvelse være overvunden, og du være retfærdig, sand, rolig, gudfrygtig og opfylde alle bud, være fri i alle ting, som st. Paulus siger, Rom. 1, 17: En retfærdig kristen lever kun af sin tro, og Rom. 10, 4: Kristus er endemaalet og fuldkommelsen af alle bud for dem, som tro paa ham.

7. Derfor skulde det med rette være alle