Side:Udvalg af Luthers Reformationsskrifter.djvu/53

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Saaledes har jeg altid gjort, hvad der er bleven mig paalagt, og ikke efterladt noget, som det tilkom mig at gjøre. Jeg tilstaar, at af denne grund er en ikke liden del af det romerske ukristelige væsen kommet for dagen; men hvad derved er forskyldt, er ikke min, men Ecks skyld, som har indladt sig paa en sag, han ikke var voksen, og som ved at søge sin egen ære har aabenbaret for al verden de skamløse romerske laster.

18. Denne er, hellige fader Leo, din og den romerske stols fiende. Af hans eksempel bare kan hver mand lære, at der ingen skadeligere fiende er end en smigrer. Hvad andet har han udrettet med sin smiger end en ulykke saa stor, at ingen konge vilde have kunnet volde en saadan. Det stinker nu ilde af det romerske hofs navn i al verden, den pavelige anseelse er dalet, den romerske uvidenhed har et slemt rygte, og af dette vilde intet være spurt, hvis Eck ikke havde forstyrret Karols og mit freds-forslag, hvad han ogsaa nu selv føler, idet han, om end for sent og faafængt, er vred over mine udkomne skrifter. Det skulde han have betænkt før, da han for omkring som en veldig brunstig hingst for at sanke sig berømmelse og ikke søgte andet end sit eget, men til stor skade for dig. Han mente det, den forfengelige mand, at jeg skulde frygte for dit navn, give ham fri spas og tie (for af sin kunst og dygtighed tror jeg ikke, han har grund til at bryste sig). Nu da han ser, at jeg er ved frit mod, og fremdeles lader høre fra mig, kommer den sene anger over hans formastelse, og han faar mærke, at der er en i himlen, som staar de overmodige imod og ydmyger de formastelige aander.

19. Da der nu ved disputationen ikke blev udrettet andet end kun det, at den romerske stol