mindre styre dem i deres rasende galskab, satte jeg mig fore med lempe at bestride deres forargerlige løgn og kaste tvil ind i deres (ugrundede) lære. Og jeg har god grund for denne min adferd. Jeg beraaber mig i saa maade paa alle doktorers og hele kirkens dom; de har allesammen altid lært, at det er bedre at gjøre fyldest end at eftergive fyldestgjørelsen, det vil sige løse aflad.
7. Derfor har jeg disputeret offentlig, det vil sige, ophidset alverden imod mig, baade folk af høi og middels og lav stand; det er sket til min store ulykke, saa det endogsaa rent gaar paa livet løs, forsaavidt som denne sag ligger i deres haand og magt, som ivre saa for de kjære penger (for de stakars sjæle, skulde jeg sagt). For de gode folk er udrustede med rigtig svær listighed, fordi de ikke kan negte, at hvad jeg har gjort, er ret, fare de løs med opdigtelser og sige, at den øverste biskops myndighed blir krenket og forringet ved min disputation.
8. Det er grunden til, ærværdige fader, at jeg nu med stor fare maa træde offentlig frem for dagen, skjønt jeg heller vilde have siddet i en krog og med glæde og lyst være tilskuer til den lystige leg, som ypperlige, høilærde mænd nu i vor tid drive med hinanden, end at hver mand skulde se paa mig og spotte mig. Men jeg forstaar, at ogsaa ugræsset maa lade sig se mellem kaalen og sort blande sig med det hvide, for at dette skal faa et bedre og prydeligere udseende!
9. Jeg beder derfor e. velærværdighed venlig modtage dette mit barnslige skrift og sende det til den fromme pave Leo X, paa den maade e. velærvh. kan faa det gjort, for at det hos hans hellighed kan tjene som en talsmand eller forsvarer mod de giftige bagvaskeres ondskabsfulde rænker.
