Side:Udvalg af Luthers Reformationsskrifter.djvu/19

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

underkaste sin mening Guds og kirkens dom. For saa dristig er jeg ikke, at jeg endelig vilde have min mening foretrukket for alle andres mening; men jeg er heller ikke saa uforstandig, at jeg skulde lade det guddommelige sætte lavere end de fabler, som den menneskelige fornuft har opfundet.

Brev til erkebiskop Albrekt af Maints.

Samme dag, som Luther opslog sine teser, sendte han dem til den tyske aflads-kommissær, markgrev Albrekt, kurfyrste og erkebiskop af Maints og Magdeburg, og med dem følgende brev:

1. Guds naade og fred, og hvad jeg formaar og er. Høiværdige fader i Gud, høiedle kurfyrste. Ed. kurf. naade holde mig det naadigst til gode, at jeg, blandt mennesker den ringeste og uværdigste, er saa forvoven, at jeg tør indlade mig paa at udtænke end sige at skrive et brev til eders høiærværdighed.

2. Herren Jesus er mit vidne, at jeg fuldt vel ved, hvor ringe og foragtelig jeg er, hvorfor jeg ogsaa i lang tid har udsat med min skrivelse, som jeg nu er saa uforskammet at tage mig fore at fuldføre. Hvad der dertil formemlig har bevæget mig, er min troe tjeneste, som jeg, høiærværdige fader i Gud, erkjender mig skyldig til at vise ed. kf. n. Eders høiærværdighed ville imidlertid have et naadigt øie til mig, skjønt jeg er støv og aske, og efter eders biskopelige sagtmodighed naadig lytte til og give agt paa min begjæring.

3. Den pavelige aflad blir ført omkring i landet under e. kf. n.s navn og titel, til bygning af