Hopp til innhold

Side:Udvalg af Luthers Reformationsskrifter.djvu/120

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

sønnen ogsaa givet sig selv til os, skjenket os alle sine gjerninger, lidelser, visdom og retfærdighed og forsonet os med faderen, forat vi, paany levende og retfærdige, skulde kunne erkjende og have faderen med hans gaver.

21. Men fordi denne naade ikke var nyttig for nogen, om den forblev hemmelig skjult og ikke kunde komme til os, saa kommer den Hellig aand og giver ogsaa sig selv til os helt og aldeles; han lærer os at erkjende denne Kristi velgjerning, som er bevist os, hjælper os til at modtage og beholde den, bruge den til vor nytte og uddele den, øge og udbrede den. Og han gjør dette baade indvortes og udvortes, indvortes ved troen og andre aandelige gaver, men udvortes ved evangeliet, ved daaben og alterens sakramente, som er tre midler eller maader, ved hvilke han kommer til os og indøver Kristi lidelse i os og bruger dem til at gjøre os salige.

22. Derfor mener jeg og ved, at ligesom der ikke er mere end ét evangelium og én Kristus, saa er der heller ikke mere end én daab. Og at daaben i sig selv er en guddommelig indstiftelse, ligesom ogsaa hans evangelium er det. Og ligesom evangeliet ikke er falskt eller usandt, fordi om nogle bruge eller lære det falskt eller ikke tro det, saaledes er heller ikke daaben falsk eller usand, om end nogle modtage eller meddele den uden tro eller misbruge den paa anden maade. Derfor forkaster og fordømmer jeg fuldstændig gjendøbernes og donatisternes og alle deres lære, som døbe om igjen, hvem de saa er.

23. Paa samme maade taler jeg ogsaa og bekjender om alterens sakramente, at der ædes og drikkes med munden i sandhed legemet og blodet i brødet og vinen, om saa presterne, som uddele