ordener, regler, klostre, stiftelser, og hvad der af mennesker er opfundet og indsat over og udenfor skriften med tilføiede løfter og pligter, om saa end meget store helgener har levet deri og som Guds udvalgte er blevne forførte dermed lige til denne tid og dog endelig er blevne forløste og udfride derfra ved troen paa Jesus Krist. Ti fordi man lever i og vedligeholder saadanne ordener, stiftelser og sekter i den mening, at man ved saadanne veie og gjerninger vil og kan bli salig, undgaa synden og døden, saa er det en offentlig forhaanelse og fornegtelse af den ene hjælp og naade, som er forhvervet af vor ene frelser og midler Jesus Kristus; ti der er ellers ikke givet os noget navn, ved hvilket vi kan bli salige uden det, som heder Jesus Kristus, Ap. g. 4, 12, og det er umuligt, at der er flere frelsere, veie eller maader at bli salige ved eller paa, uden ved den ene retfærdighed, som er vor frelser Jesus Kristus, og som han har givet og fremstillet for os for Gud som vor eneste naadestol, Rom. 3,25.
12. Vistnok var det bra, om der blev holdt klostre eller stiftelser i den tanke, at ungdommen der kunde faa undervisning i Guds ord, skriften og kristelig tugt, hvorved der kunde oplæres og uddannes velskikkede mænd til biskoper, prester og andre kirkens tjeneste-mænd, ligesaa til verdsligt styre dygtige, vellærte folk og brae, tugtige, vellærte kvinder, som saa kunde føre et kristeligt hus og opdrage børnene vel. Men at søge en saligheds vei deri, det er en djævelsk lære og tro, 1 Tim. 4 og flg.
13. Men de hellige ordener og rette stiftelser, som er indsatte af Gud, er disse tre: prestedømmet, egtestanden, den verdslige øvrighed. Alle de, som findes i preste-embede eller ordets tjeneste, er i en hellig, sand, god, Gud behagelig orden og stand,